FC Fredericia havde kampen igennem spilovertaget, men HB Køge kom foran 0-1 i første halvleg. Trods et massivt spilovertag lykkedes det først for FC Fredericia at udligne i det 89. minut, da Justin Shaibu fik bolden i kassen.

FC Fredericia spillede lørdag eftermiddag sidste kamp før vinterpausen. Det skete på hjemmebane mod HB Køge, hvor Michael Hansens mandskab skulle forsøge at komme tilbage på sejrskurs efter at have tabt to kampe i træk, og heller ikke have fået prikket bolden i mål. Det gør, at FC Fredericia nu presses bagfra af FC Helsingør og HB Køge på 7. og 8. pladsen, som de inden kampen havde seks point ned til. Derfor skulle FC Fredericia undgå et nederlag i forhold til en hektisk start på forårssæsonen, hvor Viborg og Esbjerg er modstanderne i de første to kampe.

Til opgøret måtte FC Fredericia fortsat undvære Anders Holvad og Steven Enna, mens Tobias Anker har sluttet sig til duoen, der er skadet. Nicolaj Ritter døjer med en mindre skade og startede derfor på bænken, og det samme gjaldt Alexander Jensen og Christian Ege Nielsen. Til gengæld var Justin Shaibu tilbage på bænken, og dermed havde FC Fredericia et offensivt kort at smide op i front, hvis det skulle blive aktuelt. Netop offensiven har været det helt store problem på det seneste, da det sidste har manglet på det seneste.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB



Følgende 11 havde Michael Hansen valgt til startopstillingen:

Elias Olafsson
Mikkel Knudsen – Erik Nissen – Mathias Johannsen – Henry Uzo
Andreas Oggesen – Raphael Onyedika
Kristian Kirkegaard – Christian Tue – Agon Mucolli
Dennis Høegh

Kampen startede med FC Fredericia i boldbesiddelse. Det kastede en chance af sig efter ni minutter til Christian Tue, der efter lidt tilfældigheder fik bolden på kanten af feltet i en forholdsvis fri position, men skuddet var svagt og det var derfor nemt for Oscar Snorre i HB Køge-målet at redde forsøget. I stedet for FC Fredericia-dominansen gav afkast kom hjemmeholdet i stedet bagud. Det skete efter 14 minutter, da Jubril Adedeji driblede sig fri af et passivt FC Fredericia-forsvar og sendte bolden bagud til Mathias Høst, som bankede bolden sikkert i kassen.

FC Fredericia blev ved med at presse på, og efter 24 minutter brændte det meget på. FC Fredericia kom generelt meget igennem i højre side, hvor de overspillede målscoreren Høst gang på gang. Det skete igen, da Mikkel Knudsen kom fri og kanonerede mod mål. Snorre slog bolden op på trekantssammenføjningen, og selvom det lignede, at bolden var inde, vurderede dommer Patrick Stenzel Rasmussen, at bolden ikke havde været i mål. Flere tilskuere råbte i den forbindelse, at det havde været godt, hvis der var VAR-teknologi til rådighed i 1. division, men det er der ikke, og derfor var stillingen fortsat 0-1 til HB Køge.

Agon Mucolli ville også byde sig til. FC Fredericia fik erobret bolden, og sendte Agon Mucolli i dybden på et kontrastød, men Mucolli fik afsluttet uden den store kraft og blev derfor pillet af Oscar Snorre, der på trods af et overtag af FC Fredericia, endte med at holde buret rent i første halvleg. Til gengæld skulle FC Fredericia, trods spilovertaget, være glade for HB Køge ikke havde scoret mere, da forsvaret flere gange var ved at komme på glatis efter aktioner af specielt Jubril Adedeji.

http://adp-as.dk

Fra anden halvlegs start fortsatte det massive FC Fredericia-pres. Efter 51 minutter var det tæt på at give bonus, da Dennis Høegh fik drible sig fri, men hans aflevering var der ingen, der nåede. Som konsekvens af, at FC Fredericia fortsat ikke havde scoret blev der reageret fra bænken efter 57 minutter, hvor der blev foretaget en dobbeltudskiftning. Ud gik Kristian Kirkegaard og Andreas Oggesen, og ind i stedet kom Justin Shaibu og Christian Ege. Det betød samtidig, at Høegh lagde sig ned som offensivt midtbane for at gøre plads til Shaibu på toppen. I sekvensen lige efter var udligningen tæt på at komme, da Christian Tue tog sig af et frispark på kanten af feltet, men forsøget strøg lige forbi mål.

Med 20 minutter igen skiftede FC Fredericia ud igen. Ud gik de to backs Mikkel Knudsen og Henry Uzo, ind i stedet kom Lukas Enevoldsen og Nicolaj Ritter. Kort tid efter kom Enevoldsen i fokus, da han modtog en tværpasning fra Mucolli, der spillede den høje forsvarer fri, men Enevoldsen formåede ikke at aflevere bolden præcist bagud til Christian Tue, der ellers stod helt umarkeret på kanten af feltet.

Som kampen skred frem fortsatte FC Fredericia med at have spillet, men med otte minutter igen var HB Køge lige ved at slå til på en omstilling. Gæsterne kom alene igennem mod FC Fredericias mål, men Elias Olafsson var på sin plads og reddede den farlige situation. FC Fredericia kæmpede troligt videre og med fem minutter igen kom sidste udskiftning. Ud gik Dennis Høegh og ind kom Mathias Gertsen, der skulle forsøge at gøre en forskel i slutningen af kampen.

Forløsningen kom i det 89. minut. Indskiftede Justin Shaibu gjorde hvad han var sat på banen til, nemlig at stå. Klar i feltet, når chancen bød sig. Efter et indlæg fra Agon Mucolli fik han bolden i feltet helt fri i det lille felt, og sikkert satte angriberen sin anden sæsonscoring i kassen og fik udlignet. Trods et spilovertag i slutminuttene blev der ikke scoret yderligere, og kampen endte derfor 1-1. Dermed overvintre FC Fredericia på fjerdepladsen med 27 point.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer