Forside Danmark Selvbestemmelse for egen død

Selvbestemmelse for egen død

DEL
Sundhedshuset
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Patienter får nu flere muligheder for at fravælge livsforlængende behandling.

Fra 1. juli bliver det slået fast, at habile patienter – uanset diagnose – kan afvise, at behandling sættes i gang. De kan også bede om, at en allerede igangværende behandling stoppes. Det er uanset, om det betyder, at de dør af den årsag. Eksempelvis kan patienten bede om, at der skal slukkes for respiratoren.

”Vi må respektere de mennesker, der er afklarede med, at de ikke ønsker at være i livet længere. En værdig død og mere selvbestemmelse for den enkelte – også når livet går på hæld – dét er kernen i loven,” siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Loven slår også fast, at sundhedspersoner kan afbryde en livsforlængende behandling af en ikke-uafvendeligt døende patient, hvis patienten beder om det, uden at frygte at blive anklaget for drab.

Læs mere: Lovforslag: Patienter skal selv bestemme at de ikke ønsker behandling

DEL