Undertegnede er i Milano i disse dage. Læs mere om det her. Lørdagen blev brugt i det glimrende italienske togsystem med en udflugt til Vercelli, der ligger ca. en time væk fra Milano.

Vores plan for lørdag var, at vi enten ville tage turiststilen eller ud at se noget fodbold i de lavere italienske rækker. Vi havde på forhånd snakket om at tage til Parma for at se dem mod Novara, men da vi på nettet kun kunne se ledige billetter til hjemmeholdets fankurve og udebaneafsnittet blev det ikke til noget. Vi er selv meget passionerede fodboldfans, der har vores gang på stemningsafsnit i Danmark, og synes derfor, at det er dårlig stil at stille sig midt på hjemmeholdets fansektion uden at have noget med klubben at gøre.

I stedet gik vi ind på app’en “Groundhopper” og søgte efter fodboldkampe inden for en radius af 150 km. Det førte os frem til Serie B-klubben Pro Vercelli. Uden at have researchet på Pro Vercelli eller deres modstander Ascoli drog vi afsted mod Milanos hovedbanegård. Eneste vi havde undersøgt var tilskueregennemsnittet for at sikre os, at der kunne købes billetter i døren.

Lad det være sagt med det samme, vi er blevet store fans af det italienske togsystem, som De Danske Statsbaner kan lære meget af. Metroen kan man købe en billet til for 1,5 euro og som man skal stemple før man kan komme ind på perronen, og ligeledes skal man stemple igen, når man stiger af og går ud fra perronen. På Milanos hovedbanegård henvendte vi os til en venlig mand i billetsalget, som fik langet billetter til Vercelli over disken til 9 euro stykket, hvilket vi synes var en fair pris for en togtur på lidt over en time. For at sikre gyldigheden af billetten skulle man “checke in” med den på perronen.

Klokken 14:15 ankom vi til Vercelli, som vi fik et chok over. Vi havde ikke forventet os noget som helst af byen, men det viste sig at være en rigtig flot kulturel by, som efter nærmere research viste sig at være en af de mest historiske byer i Norditalien med ca. 46.000 indbyggere.

Stationsbygningen i Vercelli. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

Efter et kvarters gang fandt vi stadion. Til at starte med var vi kommet til at gå hen mod Vercellis kurve, og der blev stirret lidt spøjst på os. Efter omsider at have fundet en person, der kunne kommunikere på engelsk, blev vi ledt om til billetsalget, der foregik på hovedtribunen, hvor vi også købte billetter til for som nævnt ikke at havne i hjemmeholdets fankurve.

Kultur fra Vercelli  Foto: Patrick Viborg Andesen, Fredericia Avisen

Undertegnede mindes at have set lidt til Ascolis fanscene tidligere, men da Ascoli ligger 600 km væk fra Vercelli kunne vi ikke forvente det store. Ascolis ultras-gruppe kom først 5-10 minutter inde i kampen, men derefter fik den fuld power fra de engagerede udebanefans, som var langt mere strukturede omkring det stemningsmæssige end Vercelli.

På hovedtribunen var det imidlertid sjovt at iagttage, hvilke typer der var til stede. Vores gruppe og en italiener midt i 20’erne med sin kæreste var vel de eneste, der ikke var meget passionerede omkring Vercelli og kom med aggressive italienske gloser ved hver aktion, der var knald på.

Panorama-billede af stadionet. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

Det var tydeligt, at kampen var vigtig for begge mandskaber, da Ascoli før kampen lå næstsidst, mens Vercelli lå på sidstepladsen. Kampen endte 2-0 til hjemmeholdet, hvor det sidste mål blev scoret i overtiden og jublen brød ud som havde de vundet mesterskabet. Ascoli-spillerne var derimod helt nede. Ascolis ultras-gruppering havde taget opstilling meget tæt på spillertunellen og råbte af deres egne spillere. En enkelt af Ascoli-spillerne var så påvirket, at han begyndte at græde.

Ascoli-fans og spillere efter kampen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia Avisen

I indgangen til stadion havde vi måtte aflevere en lighter. Efter kampen, da vi gik ud, kom en security-dame hen til os med den, og det var ikke ligefrem forventet, så vi tog fra stadion med smil på læben, og lagde vejen forbi et supermarked for at få lidt drikkevare til hjemturen, og hoppede derefter ind i toget mod Milanos hovedbanegård.

Fodbold i de lavere rækker er helt bestemt en oplevelse værdig, og er noget som kan anbefales. Imorgen opgraderer vi dog, hvor turen går til San Siro, hvor AC Milan mod S.S. Lazio.