Fredericia AVISEN var til premiere på Teater Malstrøms Den Lille Prins. Selvom de betegner den som en familieforestilling, blev det en dybere filosofisk forestilling, end jeg havde regnet med.

Det var på flere måder et forandret Det Bruunske Pakhus, der mødte en. Lige dele duften af popcorn og højt snakkende børn, var det første, man stødte på, og med champagneglas med rød sodavand vidste man, at scenen var sat anderledes.

Den Lille Prins
Asti til de voksne og rød sodavand til de mange børn. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Der var god stemning og høj forventning over det hele, man kunne være nervøs for om støjniveauet ville fortsætte under forestillingen. Var Den Lille Prins stærk nok til at holde snapchatgenerationen fanget en time, som forestillingen varer?

Den Lille Prins
Sko parkeret foran den store måtte ved scenen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Teater Malstrøm var tilbage til sceneopsætningen, som de brugte til Brødrene Løvehjerte, hvor der var en madras foran scenen som urolige børn kunne sidde/ligge på. Det fungerer super godt og giver børnene en meget scenenæroplevelse.

Den Lille Prins
Martin Bach Sørensen byder velkommen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Vanen tro byder teaterleder Martin Bach Sørensen velkommen til i Det Bruunske Pakhus til endnu en familieforestilling. Han siger, at det er ved at blive en tradition, det er jeg som anmelder glad for, det viser alsidighed på det lille teater. Martin brillerer ved at nævne forfatterens navn på et klingende originalt fransk, der får hele salen til måbe. Han viser timing og humor, da han kvitterer med. “Ja, jeg kan godt tale fransk”.  

Den Lille Prins

Stykket går i gang og den kunstneriske leder Michael Hansen og normale instruktør indtræder på scenen for første gang i mange år.  Jeg må sige, at jeg har savnet ham, ikke fordi han er en dårlig instruktør, men fordi han er en fremragende skuespiller. Han er fortælleren og piloten, der er styrtet ned i ørkenen i Afrika. Børnene er med Michael fra starten og det er jeg også, det er uvant for Sidsel Nygaard Jensen at instruere, men det gør hun godt. Hans store erfaring og talent kunne godt stjæle billedet, men det er doseret helt perfekt.

Den Lille Prins
Michael Hansen som piloten. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Sacha Josephine Thorslund er Den Lille Prins, hun er kun 14 år, det kommer faktisk bag på mig. Hun spiller med en overbevisning og uskyldighed der vidner om stort talent i en ung alder. Hun formår at beholde sin til tider naive rolle i flere verdener med skøre personer uden at miste uskylden eller gøgle.

Den Lille Prins
Sacha Josephine Thorslund. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Den Lille Prins skal meget igennem på den time som stykket varer og han støder på mange sjove mennesker, den ene mere skør end den anden. Daniel Stoof Jensen, Silke “Trille” Jensen og Frederikke Gejl Damgaard spiller flere roller stykket igennem. De skinner igennem i flere af deres roller.

Den Lille Prins
Silke “Trille” Jensen tænder og slukker lys. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Silke “Trille” Jensen er intet mindre end hylende morsom som lygtetænder på en meget lille planet. Udover at planeten er gakket, så er hun fantastisk og autentisk i den rolle, det er virkeligt sjovt og på grænsen til sygeligt. 

Den Lille Prins
Den Lille Prins og geografen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Frederikke Gejl  Damgaard har klart sin glansrolle som geograf, der er noget Harry Potter over scenen. Ja, jeg sagde Harry Potter i Det Brunnske Pakhus, denne scene er godt skrevet og veludført af Frederikke som geograf. Hun er sjov og hun gør næsten rollen manisk, det er som at se en eventyr film, hvor hovedpersonen ser en anden figur der lever i en anden verden uden stopklods.

Den Lille Prins
Daniel Stoof Jensen som en del af en rose. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Daniel Stoof Jensen har et ansigt der kan lave mimik, den ene af hans roller kræver dog intet at det talent, hvor han er dukkefører på en slange. Det er, når han for eksempel er en rose, at han folder sit talent eller lad os sige ansigt ud. Som dranker er han også super god, men den scene og rolle er meget kort, men når man ser på Daniels ansigt, er man aldrig i tvivl om, hvilken følelse, han spiller.

Den Lille Prins
Daniel Stoof Jensen som dranker. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Historien er stærk og fængende og publikum er med, jeg er faktisk imponeret over at de mange børn sluger det hele råt. Men det er også nogle gode budskaber historien rummer. Det er faktisk første gang, jeg får Den Lille Prins serveret så råt og simpelt på samme tid.

Den Lille Prins
Michael skaber magi med ræven. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Da Den Lille Prins støder på en ræv, som gerne vil tæmmes skaber Michael som er dukkefører for ræven, et stykke magi. Jeg har lært at dukkeførere helst skal glide ind i scenografien og gerne klædt i sort. Undskyld Michael, men du kan ikke gemme dig klædt i hvidt bag et træ, men det gør ikke noget, for du gør ræven levende og mere til. En ung tilhører kan ikke holde sin begejstring tilbage og siger en smule højlydt, “fuck den er cute”.

Den Lille Prins
Piloten tegner på bagvæggen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Scenografien har også nogle momenter, der er værd at nævne, specielt, når piloten tegner ude på kanten af scenen i en gigantisk sandkasse med ørkensand, spærrer man øjnene op. Tegningerne kommer til syne på scenens bagvæg, det er godt tænkt med simple midler. Den store bog på scenen, der kan bladres i, flyveren og selve sandkassen er nogle af de ting, jeg synes godt om.

Den Lille Prins
Pilotens flyver der er strandet i sandet. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Jeg kan ikke finde ud af, om jeg roser den her forestilling for meget, men jeg er begejstret også for systuen endnu engang. Selv de mest syrede rober er noble og det klæder denne familie forestilling med nogle helt klassiske dragter.

Den Lille Prins
Rosen og Den Lille Prins. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Jeg har nærmest ikke omrørt handlingen, men det føler jeg ikke, jag behøver. Det handler om venskaber, kærlighed og med ordene som alt det væsentlige er usynligt for øjnene og det er kun med hjertet, vi ser rigtigt burde det være anbefaling nok til selv at se stykket. Det er smukt, filosofisk og lærerigt for alle aldre. Det varer kun en time, så selv de mest utålmodig kan holde til at se det.

Den Lille Prins
Piloten tegner for Den Lille Prins.Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Det er et stykke tid siden, jeg har været så begejstret også for en familieforestilling, jeg vil gerne give den de seks stjerner, som jeg synes den fortjener. Jeg vil gerne se mere til familieforestillinger og jeg vil gerne se et ligeså stramt koncept i en voksen forestilling også.

Den Lille Prins
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN.

Den Lille Prins spiller frem til den 16 december.

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce