Lørdag i tidsrummet mellem klokken 07.00 og 09.30 er der blevet begået tyveri fra seks biler, der stod parkeret i Toldbodgades P-Hus i Kolding.

– Der er blevet knust en siderude på alle seks biler, og så er de ellers blevet rippet for alt af værdier. Det er alt fra solbriller til personlige papir, oplyser vagtchef Martin Rasmussen fra Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.