Rock Under Broen 2022 er slut. Det hele sluttede med et brag af en koncert med Rasmus Seebach, der tryllebandt publikum fra start til slut.

Det helt store navn på lørdagens program var Rasmus Seebach, der gik på scenen klokken 22:45, og det blev en oplevelse, som man sent glemmer. Alt sad lige i skabet. Det velkendte sceneshow med at skyde konfetti ud over publikum var med til at skyde gang i festen, men undervejs var der også statements fra scenen.

– Er der nogen her, der har TikTok, udbrød Rasmus Seebach.

Og det var der naturligvis. 

– Det er jeres skyld, at en af mine gamle sange er bleve et spritnyt hi igen. Det er fandme så dejligt, sagde Rasmus Seebach.

Derefter fik den fuld gas fra Rasmus Seebach, der efter en fantastisk koncert lukkede og slukkede dette års udgave af Rock Under Broen, og sendte de mange Rock Under Broen-gæster videre ud i nattehimlen.