Fredericia AVISEN har været et smut i vestbyen, hvor vi blandt andet har besøgt Sebtohouse på Vejlevej, der fortæller om dette årets juletrends hos dem.

Det er en glad indehaver i Lene Kjær, der møder os. Lene slynger straks en masse julehits ud af ærmet fra butikken, der åbnede i september 2017.

“Der bliver solgt rigtig meget Tommy Hilfiger og Calvin Klein. Der er også altid meget salg i strik og blazere med tern. Det er blevet meget udbredt med en t-shirt inde under en blazer,” siger Lene, der også er begyndt at pynte op til jul:

“Vi er godt i gang med at pynte op, og det bliver rigtig hyggeligt. Vi pynter endnu mere op, efter på fredag, hvor julemanden kommer ind til byen og for alvor skyder julen i gang i Fredericia,” fortæller Lene.

Lene kigger rundt i butikken og ser, hvad der ellers går som varmt brød for tiden i den kolde november-kulde.

“Vores tapasbrætter er rigtig populære også. Nederdele er også altid et godt valg og så sælger vi også mange maxi kjoler,” forklarer Lene.

Fredericia AVISENS udsendte ved ikke, hvad en maxi kjole er, men Lene peger på et eksempel. Maxi kjoler er navnet på lange kjoler, der som minimum går ned til anklerne. Selvom navnet måske hentyder, at maxi kjoler er meget store i det, så kan man sagtens få maxi kjoler der sidder helt tæt hele vejen ned langs kroppen.

Inden vi forlader butikken spørger Lene om, hvordan det går med Sebtohouse og vestbyen generelt.

“Vi er rigtig godt tilfredse herude. Der var lidt stille i september og oktober, men det var forventet, og så er salget stigende her i november, og så forventer vi, at det kulminerer i december,” udtaler Lene og slutter:

“Vi får nye kunder hver eneste dag, så det er rigtig dejligt, og vi glæder os til julehandlen for alvor går i gang,” lyder det fra Lene Kjær.

https://www.facebook.com/mrhoejer/
Annonce