Kanonerne ved Prinsessens Bastion har været væk i nogen tid, men efter færdigrenovering er de nu blevet sat op igen. Det skete torsdag morgen, hvor de fem af dem blev sat op.

Fra 8-tiden torsdag morgen begyndte arbejdet med at sætte kanonerne op igen. Kranlastbiler fra BMS ankom med kanonerne og fik placeret de første fem ud af 11 kanoner, der skal renoveres.

Til stede på volden til at overvære det hele var blandt andet voldmester Mikael Holdgaard og museumsleder Karsten Merrald Sørensen. 

– Det er en festedag. Der er solskind på en fantastisk torsdag, og jeg kan ikke forestille mig volden uden kanonerne. Renoveringen var nødvendig, og nu er de første fem tilbage, siger Karsten Merrald Sørensen og oplyser, at kanonerne lider last af stå udenfor og derfor fra tid til anden skal renoveres.

Karsten Merrald (tv) havde det store smil fremme. (Foto: AVISEN)

Hele arbejdet med at renovere remedierne på volden startede for nogen tid tilbage. Motorerne på Landsoldatspladsen fik en overhaling.

– Det er en del af en større proces. Dem på Landsoldatspladsen står for flot, og nu er vi i gang med de 11 kanoner her. De fem er tilbage igen, og til 6. juli i 2023 er alle kanonerne igen klar, forklarer Karsten Merrald Sørensen.

For museuemslederen betyder kanonenerne noget specielt, og derfor er det vigtigt, at man holder dem ved lige.

– Fredericia er en fæstningsby, der har været i krig, og det skal vi stå ved. Det er en del af vores identitet, og derfor er kanonerne vigtige for os, siger han.

Kanonerne blev i første omgang med kran løftet fra Vester Voldgade og op på volden. (Foto: AVISEN)

Karsten Merrald Sørensen hører qua sin stilling fra både folk i byen og ude fra, hvad de synes om voldanlægget, og i den henseende hører han også om kanonerne.

– De er attraktive, både for besøgende og fredericianerne. Det giver en helhedsfornemmelse af fæstningsanlægget, fortæller Karsten Merrald Sørensen.

For alle 11 kanoner, der skal renoveres i denne omgang, koster det omkring 2,4 millioner kroner.