Fredericia AVISEN er ude at tage temperaturen på de mange kulturelle tiltag der vælter ned over fæstningsbyen i anledning af Trekantens Festuge og Kulturnatten. Vi er ude af se hvordan kampagnen SE-MIG-SPOT folder sig ud.

Fredericia Fotoklub er virkelig kommet i spil her under Trekantens Festuge, de er sammen med Fredericia Shopping og byens handlende involveret i en selfie event.

“Tag en sjov, festlig og kreativ selfie af dig selv, familien eller vennerne og læg det på Instagram: #trekantfest #ffktrekantfest #fredericiashopping. Konkurrencen kører fra d. 24/8 til d. 31/8 og du kan vinde flotte præmier fra byens butikker. Billederne vil blive vist på Kulturnatten på en stor skærm på Fredericia Fotoklubs stand”, sådan lyder teksten.

Men hvordan fungerer det så?, Fredericia AVISEN besøger et par af de involverede butikker.

Vi starter hos Kop & Kande i Midtpunktet og umiddelbart er de normalt så friske kvinder ikke helt hooked på kulturjournalistens idé. Det er tidligt i kampagnen, så der er ikke nogen der har været forbi og tage en selfie endnu. Det lykkedes dog at overtale Helle Høyer om, at hun skal tage en selfie. Og i bedste metastil tager jeg et billede imens, at Helle en selfie.

Se mig
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Selve kampagnen går ud på, at man tager en selfie og hashtagger det #trekantfest #ffktrekantfest #fredericiashopping. Efter at man har uploadet sin selfie på Instagram, er man med i konkurrencen om fede præmier fra byens handlende som er med i kampagnen.

Vi kommer også forbi Din Tøjmand Sejersen i Vendersgade, her er indehaver Henriette Sejersen også frisk på en metaselfie. De har dog tidligere på dagen haft samme idé og lavet et lignede foto som de har uploadet på deres egen Facebook, så derfor er det Henriette der står for skud.

Se mig
Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Henriette beretter også, at de venter på den første kunde der kommer og tager en selfie, de har også bemærket de gule Minions der fylder Vendersgade hvor Sejersen er. “Det er dejligt at der sker noget her i Vendersgade, udover SE-MIG_SPOT, så folk kommer lidt rundt det er altid kærkomment”, siger Henriette. Din Tøjmand Sejersen har smidt valgfri Jeans fra Selected i præmiepuljen, så det er bare med at komme ud og få brugt de her selfie spots.

Fredericia Shopping skriver at de forskellige spots er af finde i byens butikker i gågaderne, så det er bare at komme ud og så foreviget en selfie.