Solbrillesæsonen er over os, det er vigtigt at beskytte øjnene mod solens stråler, og det kan stadig gøres med stil. Det sørger Louis Nielsen i Fredericia for. Her er det nemlig slut med, at solbriller med styrke er et begrænset udvalg, der ligger langt fra modens tendenser. Det er muligt at få de nyeste modeller fra de stærke designerbrands med styrkeglas, så det både er muligt at se skarpt og se skarp ud, når solen skinner.

Hos Louis Nielsen i Fredericia er hylderne netop blevet fyldt op med lækre designerstel, der fås med solglas i rette styrke, og det har længe været efterspurgt i butikken.

– Det er årsagen til, at vi satser meget målrettet på at imødekomme dette og kan tilbyde vores designerstel med solglas, UV-filter og styrke, siger chefoptiker Michael Biegala.

Se foråret blomstre gennem moderigtige solbriller
De nye solbrillestel fra blandt andre Karl Lagerfeld og Tommy Hilfiger trækker referencer tilbage i tiden, og det er igen i år blevet tid til at finde retro solbrillerne frem. Solbrillemoden 2016 trækker på referencer lige fra 1950´erne og 1960´ernes cat eye solbriller, til de store boheme solbriller med referencer til 1970’erne og ikke mindst pilotsolbrillerne, som Tom Cruise nærmest fik udødeliggjort i 1980´erne i filmklassikeren Top Gun.

– Vi er meget begejstret for de trends, vi ser i år, for, der er lidt for enhver smag, hvad enten man går efter det klassiske look, eller man har lyst til at skabe lidt mere opmærksomhed, siger Michael Biegala og tilføjer, at Louis Nielsens allernyeste brand, Love Moschino, som blev lanceret i foråret, netop har nogle gode bud på mere utraditionelle og opsigtsvækkende modeller.

(Foto: Louis Nielsen )
(Foto: Louis Nielsen )
(Foto: Louis Nielsen )
(Foto: Louis Nielsen )