Planlægningen af næste skoleår på Sct. Knuds Skole i Fredericia er i fuld gang. Den 20. januar afholder skolen åbent hus, hvor man kan komme og høre om deres 10. klassestilbud.

Sct. Knuds Skole tilbyder 10. klasse til interesserede elever, og på torsdag kan man komme til at høre mere om det på torsdag i deres nye bygning, “Hotellet”, i Gothersgade 30 klokken 19:00.

Her vil man kunne høre om den faglige og personlige udvikling, som eleverne går igennem i skoleåret, hvor der er anderledes fag som psykologi, sundhed og livsstil på skemaet, men også fag indenfor science og innovation, samt kultur- og samfundsfag.

Foruden det faglige har skolen tradition for at arrangere en årlig studietur til New York for skolens 10. klasse.