Siden 1967 har bandet eksistereret i forskellige udgaver, men det er forsangeren Annisette Koppel der har været den sjælelige frontfigur. Rejsen har været stor, og Fredericia Teater blev beriget med en stor vokal og musikalitet, da Savage Rose spillede.

Oprindeligt skulle arrangementet være afholdt i Tøjhuset, men året har budt på mange forandringer og behov for alternative løsninger. Det var ingen skade til for Savage Rose, hvor fortællingen og musikaliteten går hånd i hånd.

Først spillede de et instrumentalt nummer der satte stemningen på plads, og så pludselig trådte Annisette ud med de karakteristiske bare tæer og begyndte at danse.

Bare fødder (Foto: AVISEN)

Hun er født i 1948, men alderen er ingen hindring og heller ingen indikation for dybden og evnerne til at optræde med stil. Der har traditionelt været et aftryk af politik over Savage Rose, der også symboliserer 1960’erne ungdomsoprør, det eksperimentielle og søgende, opgøret med magten og lysten til forandring.

Lyde i mørket (Foto: AVISEN)

Det skinner også igennem på scenen. I dag er Annisette Koppel omgivet af fortrinsvis yngre musikere, men de lever til fulde op til konceptet og følelserne, der gennemstrømmer den unikke vokal. Fraset de politiske budskaber er der ingen tvivl om, at det er en tidsrejse ind i en epoke af den danske historie, hvor formerne forandredes og man søgte efter fællesskabet og den personlige identitet.

Dans (Foto: AVISEN)

Fredericia Teater var som kulisse et spændende sted at opleve Savage Rose og Annistte Koppel. Lyden var god, musikanterne spillede op til publikum, der var helt med på bandets lydmæssige ambitioner. Ind imellem blev det til lyriske taler og små beretninger, der samlede hele koncerten til en historie.

Stærk vokal (Foto: AVISEN)

Tøjhuset, der stod bag arrangementet havde indrettet sig efter omstændighederne, og der var lavet forskellige foranstaltninger til at imødekomme myndighedernes krav under coronakrisen. Herunder skilte, opdelte sæder, masser af sprit og plads.

Se himlen (Foto: AVISEN)
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer