Det bliver en skæbnesvanger dag for SAS, der som bekendt er i konflikt med piloterne. Chefforhandleren for SAS fortæller forud for dagens forhandlinger, at der skal findes en løsning i dag – ellers stopper forhandlingerne her.

Mange danskere har måtte kigge langt efter deres fly til feriedestinationen. SAS og piloterne er i konflikt, og piloterne har nedlagt arbejdet. Oveni dette har der været sympatistrejke fra flymekanikerne, der dog har genoptaget arbejdet igen.

– Nu man har været i gang så længe, så må man på et tidspunkt som forhandlingsleder indse, at slaget er tabt. Det er nok i dag, lød det fra Marianne Hernæs, chefforhandler for SAS.

Hun fortæller, at det ser ud til, at i dag er en alt eller intet dag, der bliver afgørende for SAS’ fremtid.