På trods af at regeringer over det meste af den vestlige verden har iværksat foranstaltninger for at imødegå de økonomiske konsekvenser af samfundsnedlukningen, så fortsætter mange sektorer med at være under så stort pres, at de måske kollapser.

Rejse- og turistbranchen er sat fuldstændig i stå. Restaurationer og cafeer, arrangører og spillesteder står med uoverskuelige tab. Butikker kan ikke sælge. Det er de første resultater af nedlukningen i samfundet. Regeringen har forsøgt at hjælpe med at tilbyde en ordning, hvor man kan få dækket 75% af fyringstruede medarbejderes løn. Samtidig har man gjort det muligt at udskyde betaling af skat og moms.

De mange nødlidende brancher lader dog til at have svært ved at klare sig alligevel. Det virker ikke til at de har penge til at holde en pause. Teoretisk falder omkostningerne også, når medarbejderne er sendt hjem med løndækning, og man samtidig ikke skal købe forsyninger til sin virksomhed. For de fleste vil der fortsat være huslejeomkostninger.

Udviklingen under coronakrisen har indtil videre demonstreret, at den vestlige verdens samfundsmodel er yderst sårbar overfor situationer som denne. Der er ingen reserver, penge på kistebunden, der kan betale for en midlertidig pause i aktiviteterne. Hvis man teoretisk kunne kalde “time out”, stoppe alle betalinger ind og ud, gå hjem og se på klokken, ville de fleste virksomheder sandsynligvis klare sig. En sådan mulighed findes bare ikke i den nuværende økonomi.

“Time out”-løsningen kan være en af de muligheder, man efter coronakrisen kan kigge på, hvis man skal forebygge en gentagelse af den økonomiske tidevandsbølge, der er skyllet ind over Europa, USA og Asien. En general klausul hvor alle betalinger sættes på pause, bankerne lukker for aktivitet, indtil staterne har løst krisens praktiske problemer. Et sådant samfundsøkonomisk værktøj blev delvist initieret af den franske præsident Macron i forhold til borgernes situation, da han meddelte at ingen skulle betale for el, vand, varme og husleje under krisen. Helt ideelt havde det været hvis eksemplet om at stoppe betalinger gjaldt alle sektorer, og hvor fødevarebranchen i en periode sendte regningen for forsyninger til staten, der så indførte rationeringer til borgerne. Det ville også være med til at forebygge hamstringsbølgerne, vi er vidner til i denne krise.

Samfundøkonomer og historikere vil helt sikkert bruge meget tid på at analyserer coronakrisens totale mangel på forberedelse fra specielt de vestlige landes side. En økonomi der udelukkende er gearet til at vokse, og som ikke er forberedt på nødsituationer, er en risikabel samfundsmodel. Ganske som man har krævet at bankerne har polstret sig, vil vi muligvis se fremtidige politiske krav om at alle virksomheder gør det samme.

Men til en specifik krise som coronakrisen vil en fremtidig løsning være en general timeout. Problemet er at ingen ved, hvor lang tid nedlukningen vil vare. Derfor vil det være yderst vanskeligt at have en situation hvor økonomien er baseret på daglig handel, når der ikke er nogle at handle med, fordi de sidder derhjemme.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer