Det tyrkiske samfund er ikke blandt de rigeste, og det skinner i dén grad igennem på huse, der burde være flotte og stå i et prisleje, hvor man tænker wow.

På FC Fredericias træningslejr i Tyrkiet er hotellet lidt ude i ingenting. Selve byen Belek er syv-otte kilometer væk, og selv derinde er det meste ikke helt i tip-top stand, men klassisk sydeuropæisk som de fleste har oplevet det, når man er på feriesteder i syden, hvor befolkningen ikke har den store pengepung fremme.

Fredericia Teater, Borgmester, Fredericia Håndbold Klub/FHK og FC Fredericia.
Annonce

Netop det at hotellet ligger ude ingenting gør, at der er flere mærkelige områder, hvor det ligner, at der mangler et hus eller der bare er et øde areal, hvor der ingenting er.

På de 4-500 meter, der er fra hotellet til træningsbanerne, er det også forskellige huse og lejligheder, der er. Med en beliggenhed så tæt på vandet, så burde koste spidsen af en jetjager, men uden at kende prisklassen udenfor byzonen i Belek, så kan det næppe være særlig dyrt at investere i en ejendom a la dem man ser på vores vej fra hotellet og hen til banerne.

Boliger kan være rigtig flotte syd på, men der er langt mellem snapsene. Der er ikke decideret fattigdom over det, men det er absolut heller ikke noget der er værd at skrive hjem om med standarden for forskellige ting.

Gæstfriheden kan man dog ikke tage fra dem. Alle er behjælpelige, og på trods af kommunikationsproblemer, så bliver alting taget med et smil og det er noget, som er gennemgående alle steder jeg selv har været.

Her følger eksempler på de forskellige boligtyper man ser:

(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Huset er lavet i vanvittigt flotte sten, men det hænger slet ikke sammen med resten. Med de rette midler kunne det være et luksus hus, som jeg ikke ville drømme om hvad koster, hvis det var istandsat og det var i et andet land end Tyrkiet. Den hvide indhegning er ikke særlig køn og haven ville også kunne se markant flottere ud og parabolerne på toppen er heller ikke lige min kop the.

(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Huset man ser i baggrunden ser flot ud udefra, men hvad er det dog for en indehegning og et mærkeligt græsareal / have der er? Det kunne man sagtens gøre pænere og mere attraktivt.

(Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Her har vi til gengæld en flot indhegning. Hvis bare lejlighederne bagved matchede den eller man havde taget den indhegning til det først viste hus i denne artikel, så ville man jo have haft et sandt palads.

Og sådan kunne man blive ved… Desværre afspejler det meget godt billedet af, at man i flere dele af verden, blandt andet i Tyrkiet, kan se samfundet afspejle sig i bygningerne.

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her