Edmira havde tilbage i april ti års jubilæum med Salon Cut’n Style, men fejringen udeblev grundet coronakrisen. Alligevel huskede flere af kunderne det, og kom forbi med blomster og kort.

Siden 2010 har Edmira drevet Salon Cut’n Style i Jernbanegade, og det skulle være fejret i april, men sådan gik det ikke. Der var ellers planlagt en markering af det, men det satte corona en stopper for.

Et af de kort, som Edmira har fået i forbindelse med jubilæet. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Vi har været forbi frisørsalonen og talt med Edmira, der hele vejen igennem har oplevet opbakning fra hendes loyale kundeskare.

“Jeg er meget taknemmelig over den måde, som kunderne har bakket op om mig. Jeg havde set frem til at fejre mit jubilæum, men planerne blev ændret pga. corona. Det var ikke lige det jeg havde håbet, da jeg havde set frem til det, og derfor betyder det meget for mig, at kunder er kommet med lykønskninger,” siger Edmira, mens hun er igang med at klippe en kunde.

Edmira klipper løs i Salon Cut’n Style. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Grundet regeringens retningslinjer måtte Edmira lukke salonen i en periode, og det var en mærkelig tid for hende.

“Jeg elsker mit arbejde og mine kunder, men jeg har fuld forståelse for regeringens beslutning, og de forbehold man skulle tage efterfølgende. Jeg er glad for at være tilbage i salonen,” forklarer Edmira og slutter:

“Man frygter altid lidt, hvordan kunderne vil reagere efter sådan noget som corona, hvor man skal passe ekstra på. Fra start tog jeg mine forbehold, som man skal. Der var ikke andet at gøre, og heldigvis kom kunderne og bakkede mig op.”

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer