Nyregistrerede motorkøretøjer december 2020

Der blev solgt 199.000 nye personbiler i 2020, eller 12 pct. færre end i 2019, hvor der blev solgt knap 226.000. Salget i 2020 blev i høj grad påvirket COVID-19, hvor nedlukningen i forårsmånederne alene i marts-maj resulterede i et salg, der var 25.000 mindre end i 2019. Den nye politiske aftale om registreringsafgifter i december 2020 medførte til gengæld en markant stigning i salget i forhold til samme måned i 2019. De aktuelle tal for bilkøbet i december, hvor salget af elbiler var det højeste nogensinde, er belyst nederst i artiklen.

Salget/tilgangen af nye personbiler

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55

Størst tilbagegang fra 2019 til 2020 i erhvervene

Salget har i de senere år ligget på omkring 220.000 biler, hvoraf ca. 130.000 er gået til husholdningerne i form af køb og leasing, mens erhvervene har stået for ca. 90.000 biler. Tilgangen faldt i 2020 til 199.000 biler fordelt med 124.300 til husholdningerne og 74.700 til erhvervene. Fra 2019 til 2020 faldt tilgangen til husholdningerne med 7.400 biler eller 5,6 pct., mens tilgangen til erhvervene faldt med 19.200 biler eller 20,5 pct.

Tilgangen af nye personbiler i husholdningerne og erhvervene

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55

Andelene af elbiler og plugin hybrider stiger, men niveauet er lavt

Der blev i 2020 registreret 14.200 elbiler, og det bragte deres andel af alle nye personbiler op på 7,1 pct. Der blev alene i december registreret ca. 3.800 elbiler eller 16,9 pct. af alle – det suverænt største månedssalg nogensinde. Bestanden af elbiler er i dag ca. 31.900 eller 1,2 pct. af alle personbiler. Registreringerne af plugin hybrider mv. kom op på 18.300 i 2020 svarende til 9,2 pct. af alle. Salget i december var 3.400 eller 15,4 pct. af alle. Bestanden rundede 29.700 ved årsskiftet.

Nye elbiler og pluginhybridbiler

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil51 og bil55

Leasing sætter rekord i husholdningerne

86.000 af de 199.000 nye biler i 2020 eller 43,2 pct. blev registreret til leasing. Privatleasing udgjorde 23,5 pct. af husholdningernes tilgang af nye biler, og det er den højeste andel på et år nogensinde, også antalsmæssigt. Erhvervsleasing udgjorde 76,0 pct. af tilgangen af nye biler til erhvervene. Andelen ligger lidt lavere end i de foregående år, mens antallet ligger 22,5 pct. lavere end i 2019.

Nye personbiler til leasing i husholdningerne og erhvervene og leasingandelen af tilgangen

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55

Stor stigning i det sæsonkorrigerede bilsalg i december

Tilgangen af nye personbiler i december 2020 var på 23.000, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Det er 24,1 pct. flere end i november. Det dækker over en tilgang, der var 34,4 pct. højere i husholdningerne og 9,6 pct. højere i erhvervene. Den samlede tilgang i fjerde kvartal var 2,7 pct. højere end i tredje kvartal. Her faldt tilgangen til husholdningerne med 2,1 pct., mens den steg 11,0 pct. til erhvervene.

Månedlig tilgang af nye personbiler, sæson- og trendudvikling

Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55

De faktiske tal i december

Tilgangen af nye biler i husholdningerne i december 2020 var på 12.000 i faktiske tal, og det er 76,2 pct. flere end i december 2019. Tilgangen var fordelt på 9.800 købte og 2.700 leasede biler. Antallet af købte biler er 94,3 pct. højere end i december 2019, mens der er 31,5 pct. flere leasingbiler. Med 7.300 leasede og 3.000 købte personbiler var erhvervenes tilgang 10.400 i december 2020, hvilket er 23,0 pct. flere end i december 2019. Antallet af købte biler er 76,0 pct. højere, mens der er 9,4 pct. flere leasede biler.

Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret

 2020 2020
 Juli
 
Aug.
 
Sept.
 
Okt.
 
Nov.
 
Dec.
 
 Okt.-dec./
juli-sept.
Dec./
nov.
 antal pct.
Tilgang i alt198511859618287168311849622952 2,724,1
I husholdningerne12817119041109696921082214540 -2,134,4
I erhvervene703566917191713976758412 11,09,6
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55

Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal

 DecemberÆn-
dring
 Jan. 2019
– dec. 2019
Jan. 2020
– dec. 2020
Æn-
dring
 20192020     
 antalpct. antalpct.
Nye personbiler i alt154712278147,2 225631199005-11,8
Benzin9666102025,5 155865120682-22,6
Diesel4635519412,1 6036845815-24,1
El9063841324,0 550314221158,4
Plugin hybrid mv.26235441252,7 389518287369,5
Husholdningerne       
Køb5018975094,3 10347795062-8,1
Privatleasing2025266231,5 28256292683,6
Samlet tilgang70431241276,2 131733124330-5,6
Erhvervene       
Køb104531303124,7 122154103943-14,9
Ikke-leasingbiler (a)1726303776,0 2069617932-13,4
Til leasing8727999414,5 10145886011-15,2
Erhvervsleasing (b)670273329,4 7320256743-22,5
Samlet tilgang (a+b)84281036923,0 9389874675-20,5
Erhvervskøretøjer i alt3143390824,3 3856735027-9,2
Varebiler2826365629,4 3310531083-6,1
Lastbiler153151-1,3 22611973-12,7
Sættevognstrækkere11686-25,9 23161531-33,9
Busser4815-68,8 885440-50,3
Kilde: www.statistikbanken.dk/bil55bil51 og bil6
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer