Hvert år efter generalforsamlingen i Business Kolding, udvælges vindere i årets kategorier. Den ældste pris er Årets Virksomhed, og derudover udnævnes Årets Talent og Årets Iværksætter.

Iværksætterprisen er ny, og er indstiftet for at sætte pris på de modige folk, der kaster sig ud i livet som iværksætter. Og dem har vi heldigvis rigtig mange af i Kolding.

Alle kan indstille kandidater til de tre priser, og man kan også blæse janteloven et stykke, og indstille sig selv eller sin virksomhed.

Ved hver pris vil et dommerpanel udnævne tre nominerede, som så i sidste ende skal kæmpe om de ærefulde titler.

Det sker ved en liveafstemning via SMS under selve Awardshowet, som bliver afholdt på Comwell d. 26. februar 2016.

Sådan indstiller du din kandidat: https://www.businesskolding.dk/arrangementer/awardshow-2016/

 

Årets virksomhed

Tildeles en organisation eller virksomhed hjemmehørende i Kolding Kommune, der har gjort en ekstraordinær indsats for – eller i – erhvervslivet, eller udfoldet et bemærkelsesværdigt initiativ med erhvervsmæssigt sigte.

Ved udvælgelse lægges vægt på Innovation, Vækst, Sund økonomi og Social ansvarlighed.

Dommerpanel: Bestyrelsen Foreningen Business Kolding

Årets Iværksætter

 

Iværksætterprisen tildeles en eller flere personer, som har etableret eller overtaget en virksomhed i Kolding Kommune inden for de seneste tre kalenderår. I den forbindelse skal der være udvist et bemærkelsesværdigt engagement og initiativ i området. Vedkommende skal også være rollemodel for andre.

Ved udvælgelsen lægges vægt på både personlige og faktuelle kriterier.

Personlige: Utraditionel karrierevej – mønsterbryder – mange relationer – overskud til at hjælpe andre – har hjulpet andre til succes – særlig kreativ/innovativ – mod/vedholdenhed

Faktuelle: Vurdering af produktet/ydelsen (Best in class) – udvikling i omsætning – indtjening og antal ansatte – perspektiver for virksomheden.

Dommerpanel:

Iværksætteriets Advisory Board bestående af: Casper Edens, Rene Piper Laursen, Annette Møller Therkelsen, Henrik Feld-Jakobsen, Ivan Tyrsted, Rikke Vestergaard, Morten Kirk Jensen, Amanda Adelborg Nielsen Tommy Langhoff og Jakob Westphall.

Årets Talent

 

Tildeles et talent under 40 år, der er ansat i en virksomhed lokaliseret i Kolding Kommune. Der er en stærk sammenhæng mellem virksomhedens mål og de potentialer talentet besidder. Talentet har engagement og vilje, og er villig til at gå den ekstra meter for at nå målene. Talentet er rollemodel for andre, og går forrest og efterlever virksomhedens værdier.

Ved udvælgelsen lægges vægt på følgende kriterier:

”Strategisk fit” – der skal være en sammenhæng mellem fremtidige mål og de kompetencer talentet besidder.

Præstation – leverer forventede resultater og indsats

Rollemodel – efterlever værdier og går forrest

Engagement og vilje – villig til at gå den ekstra meter

Merpotentiale – kan udvikle sig

For at komme i betragtning skal der fremlægges et udbygget CV der redegør for konkrete resultater samt faglige og uddannelsesmæssige kompetencer. Begrundelser der redegør for talentets faglige forudsætninger, ledelsesmæssige evner og resultater. Der lægges afgørende vægt på anbefalinger fra nærmeste chef, en tidligere chef eller forretningsforbindelse.

Dommerpanel:

Morten H. Nielsen, Prime Cargo

Christian Hjermind, HjermindLink

Trine Siig, Real Relief

Tommy Langhoff, Adm. direktør, Business Kolding