I skyggen af coronarestriktioner skyder Fredericia Håndboldklub ligasæsonen igang, når holdet onsdag møder Bjerringbro-Silkeborg. Der venter en tilskuerbegrænsning, men fløjspilleren Martin Bisgaard mener, at FHK er godt stillet i forhold til andre klubber.

Lørdag spiller FHK den sidste testkamp, hvor Flensburg-Handewitt venter i Juelsminde, men onsdag går det for alvor løs.

Ikke siden d. 7. marts på udebane mod SønderjyskE har FHK spillet en ligakamp. Derfor er det ikke bare som enhver sæsonopstart.

“Det bliver sjovt. Det har været en lang opstart, og en endnu længere pause uden gældende kampe, hvis vi ser bort fra pokalkampen mod Aalborg,” siger Martin Bisgaard.

Fløjspilleren har taget hul på sin tredje sæson i klubben. I de første to sæsoner har han markeret sig som en driftsikker spiller på fløjen.

“Det har været nogle gode sæsoner for mig. Det har været fedt at være her og have Ultras i ryggen,” siger Bisgaard.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Men det bliver ikke med Ultras fuldtallig fra start af sæsonen. I første omgang må fanklubben ikke komme med på udebane, og på hjemmebane er der en begrænset kapacitet på 500 i hallen.

“Dem vi må lukke ind er heldigvis alle engagerede og larmer, og det mærkede vi mod Aalborg. Der er vi bedre stillet end andre klubber, der ikke har så mange engagerede fans som os,” siger Martin Bisgaard.

I sidste sæson leverede FHK overraskelsen i åbningskampen mod GOG, og det kunststykke håber Bisgaard at gentage mod BSH.

“Hvis v ikke troede på det, så ville vi ikke spille håndbold. Den skal have fuld gas, og så skal vi ud og se om det lykkes,” siger Bisgaard.

https://www.gfforsikring.dk/kontakt-gftrekantomr%C3%A5det

FHK håber at komme med i slutspillet, men spørgsmålet er så om det vil være en skuffende sæson, hvis det ikke lykkedes?

“Det vil være hårdt at sige, men det er ikke en katastrofe, hvis det ikke sker. Det kommer an på hvordan sæsonen udformer sig. Vi skal i hvert fald spille med så vi kan tage point i de fleste kampe, og så må se, hvordan det ser ud til sidst,” slutter Martin Bisgaard.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer