54-årige Jette Berthelsen har haft et svært liv de sidste to år, hvor hun har kæmpet med sorg og sygdom efter hendes 29-årige søn døde i hendes arme.

Efter at nyheden slap ud om at Fredericia Kommunes forvaltning foreslår at spare borgervejlederen væk, har der rejst sig en voldsom kritik på de sociale medier. En af dem der har reageret er Jette Berthelsen, der har været ind og ud af de kommunale tilbud i årevis. Hun har sammen med flere andre borgere besluttet sig for at fortælle om den hjælp, hun har fået hos kommunens borgervejleder, fordi de er bange for fremtiden efter spareplanerne er kommet frem.

“Jeg tror nærmest ikke de har noget, jeg ikke har prøvet. Hver gang jeg har kommet med et foreslag til noget selv, så mente man ikke det var relevant. Jeg har haft arbejde og tjent mine egne penge, men sygdom har gjort det svært for mig”, forklarer hun.

Jette er en af de mange borgere, der har haft et konfliktfyldt forhold til kommunen, før borgervejleder-funktionen kom til. Hun har derfor erfaring fra tiden uden og tiden med en uvildig rådgivning. Udover Jette Berthelsen har Fredericia AVISEN talt med flere borgere med tunge sager, der oplever at deres konfliktforhold til kommunen er faldet markant på grund af kontakten med borgervejlederen. Typisk er der tale om sårbare mennesker i svære livssituationer, der har svært ved at leve op til kravene, de mødes af.

Jette Berthelsen har været inde og ude af utallige kommunale jobforsøg (Foto: Fredericia AVISEN)

Konflikterne med Fredericia Kommune hobede sig også op hos Jette, der ikke følte sig hørt eller anerkendt, når hun mødte op til møderne hos sagsbehandlerne. Hun magtede til sidst ikke længere kontakten og var parat til at opgive sit liv.

“Hvad skulle det nytte? Det var som om vi levede i helt forskellige verdener. Jeg kæmpede for at få 100,00 kroner til at række, men de mente, jeg kunne betale 1100 kroner for tandlæge ud af en lav kontanthjælp”, forklarer Jette. Samtidig fik hun indtryk af, at de altid talte forbi hinanden, sagsbehandlerne blev skiftet ud eller papirerne var forsvundet.

“Første gang jeg gik ind af døren, troede jeg det handlede om at få hurtig hjælp. Men jeg lærte, at det handlede om, at jeg skulle passe ind i deres virkelighed. Uanset hvad der så ellers var af læger eller logik”, mener hun.

I de andre sager Fredericia AVISEN har fået indsigt i, er der generelt en stor afstand mellem opfattelserne hos de kommunale embedsfolk og borgerne. Men fællestrækkene er især at borgerne ikke har følt sig forstået, hørt eller set. Samtidig er deres forløb blevet langt mindre komplekse og konfliktfyldte efter, at borgervejlederen er trådt til og har bistået i sagerne.

Der var stor forskel på hvad Jette og sagsbehandlerne mente man kunne få for 100,00 kroner (Foto: Fredericia AVISEN)

Jette Berthelsen var ikke meget for at gå i offentligheden med sine problemer, men hun føler sig tvunget til at kæmpe for den rådgivning, hun mener er livsvigtig for hende:

“Jeg kan ikke holde tanken ud om, at jeg skal til at sidde der alene igen. Borgervejlederen er den eneste tryghed, jeg har haft de sidste par år. Hvorfor vil de absolut spare på os, der har allermest brug for en rød tråd gennem systemet”, spørger hun.

Hun lever i konstant frygt for elektronisk post. Meddelser om kommende møder, noget der skal trækkes eller kræves af hende. Her bruger hun i dag borgervejlederen til at læse det igennem med hende, så hun får forklaringer og ro i maven.

Min søn døde i mine arme

Jette lever et svært liv, hvor hun ofte tænker på den frygtelige dag, da det ringede på døren i hendes lejlighed. Det var en helt almindelig dag, der udviklede sig til det værste mareridt, som hun aldrig nogensinde kan glemme eller komme sig over. Når hun taler om det, kæmper hun med sig selv for at få ordene ud:

“De sagde til mig, at der lå en død person ude foran. Jeg løb ud og fandt min søn. Jeg forsøgte at genoplive ham. Intet hjalp. Hvordan skal man nogensinde komme videre. Jeg ville ikke mere. Jeg opgav alt”, siger Jette.

Jettes søn døde i hendes arme. Kort tid efter blev hun indkaldt til et nyt møde med krav til hende (Foto: Fredericia AVISEN)

Kort tid efter, at hun havde mistet sin søn blev hun indkaldt til endnu et pligtmøde i Jobcenteret. Der kom et brev fra kommunen en uges tid senere.

Jette vidste ikke om hun ønskede at møde op. Uden at vide, hvor hun hentede kræfterne fra, lykkedes det alligevel at komme på Jobcenteret. Ifølge Jettes oplevelse virkede det som om hendes sorg bare var en mindre detalje for det offentlige. På mødet forklarede hun sin situation, hvortil sagsbehandleren fortalte hende, at hun da også havde mistet sin far engang, og at det bare handlede om at komme videre. Det blev Jette meget knust over, for hun følte at det var umuligt for hende at være der under pligt, og samtidig føle at sagsbehandleren ikke havde nogen situationsfornemmelse.

Forholdet til kommunen var svært belastet, og sagsakterne hobede sig op. Selv følte Jette, at det hele var perspektivløst og uden nogen som helst forståelse for hendes situation. Men så læste hun om, at der var kommet borgervejledning, og valgte at give det en chance:

“Jeg blev simpelthen så glad, da jeg første gang fik et møde hos borgervejlederen. Han lyttede til mig, trøstede mig og begyndte at lægge en plan for, hvordan jeg kunne komme videre. Jeg havde aldrig oplevet en ansat hos kommunen, der tog sig så god tid og var så grundig”, fortæller Jette og uddyber:

“Endelig var der en, der interesserede sig for mine problemer. Han så det altid fra begge sider. Selv når han forklarede reglerne, begyndte det at give mening. Jeg tænkte også, at han gjorde meget mere, end jeg havde forventet. Bare det at spørge mig om hvordan det går. Jeg var pludselig et menneske”.

Efter at borgervejlederen trådte ind i sagen, begyndte Jette langsomt at genvinde troen på livet. De havde jævnlig kontakt og han tog med til møderne. Kontakten med kommunen blev ifølge Jette markant bedre.

Fornyet frygt

Jette står foran flere afklaringer og møder, som en del af hendes sagsforløb hos kommunen. I dag er klagerne blevet afløst af dialog. I den tid hun har brugt borgervejlederen er hendes liv blevet meget lettere. Breve hun skal åbne, regler hun skal forholde sig til og svære tanker og bekymring er blevet afløst af tryghed. Derfor blev hun også chokeret og bange, da nyheden spredte sig om at borgervejlederen skal spares væk, ifølge det nye budgetforlig, der netop er kommet i høring i kommunen.

“Jeg er blev sendt rundt i alverdens ting og sager af jobcenteret. Ofte har jeg haft svært ved at se, hvad det overhovedet skulle bruges til. Jeg skal også snart i jobprøvning igen. Uden borgervejlederen frygter jeg, at jeg aldrig kommer ud af det her. At vi vender tilbage til det, jeg kendte før”, siger Jette tydeligvis bekymret.

Jette er bange for jobcenteret (Foto: Fredericia AVISEN)

Under hendes forløb med det offentlige er hun blevet bange for Jobcenteret, fordi de kan tage hendes penge fra hende eller sende hende ud i noget, hun ikke kan magte. Hun beskriver det selv som et tillidsproblem, hvor hun kun har fået tillid til borgervejlederen. At han skal spares væk er hun vred over:

“Jeg tænkte: Det kan simpelthen ikke passe. Han er borgernes vagthund og den eneste, der kan hjælpe os nede på gulvet med at finde hoved og hale i alle de regler. Jeg tror af og til de ikke engang selv kan finde rundt i reglerne. Hvis det ikke var for ham, var der allerede mange ting i min sag, der ikke var blevet søgt om eller ordnet”, mener hun.

www.fcfredericia.dk
Annonce

Ifølge flere sagsbehandlere Fredericia AVISEN har haft kontakt med i det offentlige, er man ofte underlagt mange regler. Medarbejdere må generelt ikke udtale sig om enkeltsager, hvorfor de heller ikke kan kommentere på dem. Men de oplyser at reglerne skal følges, og når de går imod en borger, kan der opstå problemer i forholdet til den enkelte borger. Det er især, når en afgørelse på grund af lovkrav, går mod en borger, at afstanden vokser og kommunikationen forværres.

Det med at reglerne kræver noget af Jette Berthelsen, anerkender hun også selv. Men hun giver udtryk for at det føles som om reglerne fjerner menneskeligheden, også hos sagsbehandlerne. Hun har kun oplevet at borgervejlederen forstod hende:

“Det kørte bare derud af. Jeg magtede det ikke. Jeg tænkte på bare at hoppe i Lillebælt. Jeg ved ikke, hvad jeg forventede første gang, jeg snakkede med borgervejlederen, men hold fast, hvor blev jeg positivt overrasket. Bare det at have ham med til et møde var en lettelse af de helt store. Pludselig følte jeg mig ikke alene. Han var aldrig på, hverken min eller deres side. Han kiggede kun på, hvad reglerne sagde og rådgav. Men det gav mig enorm tryghed. Uanset hvad afgørelsen var, så følte jeg det var ordentligt. At han var ordentlig”, siger Jette.

Borgervejlederens funktion har været at hjælpe især de mest sårbare med at få mere gnidningsfrie forløb hos kommunen til glæde for borgere og en reduceret klagesagsbehandling i almindelighed. Det er tidligere blevet fremhævet positivt af politikerne i byen, som en del af den fornyelse man har ønsket efter offentlig debat om det kommunale system.

Se også denne artikel og klippet fra oktober 2017 om begrundelserne for at ansætte borgervejlederen.

Læs også https://fredericiaavisen.dk/er-borgervejlederens-stilling-er-overfloedig/

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her