Vi har modtaget flere henvendelser om hvordan smittestop app’en virker i praksis, når det kommer til at have været i kontakt med en smittet. Vi har undersøgt sagen.

I forbindelse med at smittetallet i Fredericia er stigende har flere politikere, butiksejere og borgere delt på Facebook, at man skal downloade app’en. Det er dog vigtigt at slå fast, at det er en god idé at downloade den, men at det ikke er nogen sikkerhed i forhold til ikke at have corona.

En af de henvendelser vi fik fra en læser, hvis familiemedlem desværre var smittet med Covid-19, men på trods af, at han havde registreret det i app’en, skulle de have været i nær kontakt i mere end 15 minutter, da kravene til en nær kontakt fra Sundhedsstyrelsen lyder således:

  1. Du har været i kontakt med den smittede person i mere end ca. 15 minutter.
  2. I var mindre end ca. 1 meter fra hinanden.
  3. Kontakten skete inden for det tidsrum, hvor den smittede person forventes at være smitsom, dvs. indenfor 2 dage før og indtil 8 dage efter, at symptomerne startede (eller at personen blev testet, hvis ikke personen har haft symptomer).

Vi har forgæves forsøgt at få en udtalelse fra Sundhed.dk vedrørende app’en.

Om Smittestop app’en:

App’en blev lavet, da samfundet begyndte at genåbne og danskerne igen begyndte at mødes på arbejdspladser, i offentlig transport eller sociale sammenhænge, og der derfor er en risiko for, at smittetallet ville begynde at stige.

I et forsøg på at mindske smitten blev app’en smitte|stop udviklet. App’en giver et digitalt værktøj, der giver os alle sammen muligheden for at forhindre, at Covid-19 spreder sig. Man kan i app’en give besked til personer, der er har været tæt på en, hvis man bliver testet positiv for Covid-19. Dermed kan app’en være med til at bremse smittekæder.

Den seneste opgørelse viser, at 1.306.989 har downloaded smittestop app’en.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer