I nogen tid har der været krav om mundbind, når man har været på en restauration. Senest er det blevet pålagt at have på, når man eksempelvis er ude at handle. Vi har talt med en række aktører, der har haft forskellige oplevelser med mundbindskravet.

Skal jeg virkelig have mundbind på? Reaktionerne har været mange siden, at regeringen med Statsminister Mette Frederiksen i spidsen offentliggjorde Covid-19 restriktionerne. Første sted, hvor det blev et lovkrav med mundbind var på caféerne, hvor man hos Café Mair’s oplever stor forståelse fra kunderne.

»Det sker, at nogen kommer uden mundbind, men så gør vi opmærksom på det og så forstår de det. Vi har mundbind i caféen, som man kan få. I bund og grund har der ikke været negative reaktioner på det,« siger indehaver caféen, Eva Mair, til AVISEN.

På Café Mair’s har der ikke været sure miner. (Foto: Thomas Lægaard / Fredericia AVISEN)

Hvad tænker I om at bruge mundbind?

»Vi har vænnet os til det og vi tænker ikke over det længere. Det er blevet normalt, og vi kan ikke gøre noget ved det. Det er selvfølgelig varmt, men sådan er det nu. Vi startede allerede på det i august før, at det var et lovkrav, så det er ikke nogen forandring for os. Vi kan ligeså godt vænne os til det, da det er noget, der kommer til at vare i længere tid. Vi har ingen problemer med at bruge det, og det har vores kunder heller ikke,« siger Eva Mair.

Hos Super Brugsen har man under hele pandemien tager forbeholdt og (Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)

Et sted, hvor der blev lovkrav om mundbind i forbindelse med de seneste restriktioner, var i supermarkederne. Martin Frost Jørgensen, der er brugsuddeler i Super Brugsen på Erritsø Butikstorv, har ikke oplevet nogen gener blandt kunderne i den forbindelse.

»Det har været meget postivt. Alle kunder har det på, og vi har selv interne regler om brug af det i Coop. Vi har visir og mundbind til personalet alt efter hvad de vil have på,« siger brugsuddeleren, der har oplevet kunder komme i butikken uden mundbind, men så har der været en grund til det:

»Dem, der har været, har haft en legitim grund og mange har erhvervet sig badegen fra apoteket, hvor det står på, og det virker. Hvis nogen kunder i butikken har spurgt os, hvorfor alle ikke har mundbind på, så har vi svaret, at de har særlige grunde til det, og det har alle accepteret. Vores kunder har håndteret situationen flot, og det er vi rigtig glade for,« siger Martin Frost Jørgensen.

Lars Hesselvig oplever, at de fleste kunder efterkommer mundbindskravet. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN

Byens Brød, der har en afdeling i Sjællandsgade og på Erritsø Bygade, har haft blandede oplevelser efter indførslen af restriktionerne med mundbind.

»Heldigvis bruger langt de fleste mundbindet som anvist fra myndighederne. Vi oplever dog enkelte gange i løbet af dagen, at kunder ikke vil påføre sig mundbindet. For det meste siger vi det en gang, og så kommer mundbindet på, men det giver også uheldige situationer, hvor mine medarbejdere skal lege “politimænd”. Nogle bliver meget vrede. Jeg synes ikke det er fair, at den vrede skal gå ud over medarbejdere i detailhandlen. Det er vigtigt at slå fast, at det ikke er detailhandlen, der har vedtaget restriktionerne, men staten. Vi bakker naturligvis op om disse i en tid med en verdens omspændende pandemi og håber på, at alle forstår situationen,« siger indehaver af Byens Brød, Lars Hesselvig.

Det er ikke alle, der kan bruge mundbind

For de fleste er det et krav, at man har mundbind på, når man fx tager bussen, er ude og handle, går på restaurant osv. Men der er også en række personer, som er undtaget fra kravet, og som altså ikke behøver at have mundbind på – og det skal man huske, inden man bliver sure på hinanden.

Et mundbind må nemlig ikke føre til betydeligt ubehag for den, der bruger det. Det må ikke påvirke funktionsevnen, og det skal som udgangspunkt kun bruges af personer, der selv kan tage det af og på. Derfor er følgende personer er undtaget fra kravet om mundbind:

Børn under 12 år. Børnene skal være store nok til, at mundbindet ikke sidder for løst, og de skal selv kunne tage det af og på. Små børn bør ikke bruge mundbind, da de risikerer at blive kvalt.

Personer med fysiske eller mentale forhold, som gør, at de ikke kan bruge mundbind korrekt. Fx personer med nedsat syn- eller høreevne, udviklingshæmning, lammelser, hjerneskade, demens mv. Mundbind må heller ikke forhindre personen i at udføre vigtige funktioner, som fx brug af mundbetjent kørestol. 

Personer, som har betydeligt ubehag ved brug af mundbind. Fx hvis mundbindet forværrer allergi eller anden hudsygdom, giver eksem eller vejrtrækningsproblemer eller forværrer symptomer hos personer, der har angst eller vejrtrækningsbesvær, fx KOL. Mundbindet skal generelt fjernes, hvis der opstår svære gener og ubehag, som fx vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornemmelser mv.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer