Det var ikke længe, to mænd på henholdsvis 39 og 40 år fra Polen kom til at nyde deres ophold i Danmark, og det var tilsyneladende heller ikke det, de var kommet for. De ankom nemlig til Danmark, to dage før de blev anholdt, og her nåede de så at begå kriminalitet, inden de blev anholdt i Vejle og dømt for det to dage senere.

’Den 39-årige blev dømt for tyveri fra cirka 16 biler; 15 autoradioer, 6 gps’er og en computer, og den 40-årige blev dømt for hæleri af de nævnte tyvekoster.’ fortæller anklager for Sydøstjyllands Politi, Pernille M.A. Moesborg: ’Det var lynhurtig ekspedition, så de skulle ikke vente længe på deres dom. Begge mænd blev anholdt 6.40, og deres dom blev afsagt samme dag kl. 17.15.’

Den 39-årige fik 3 måneders fængsel, udvisning og indrejseforbud i 6 år, og den 40-årige fik 60 dages fængsel, udvisning og indrejseforbud i 6 år.

De to polske mænd modtog begge deres dom.