Trekantområdet er ramt af sne denne morgen, men der saltes, ryddes sne, fejes og skovles i hele området. Godt 60 tons salt bruges der denne morgen, og det fortsætter gennem dagen. De første snerydere blev sendt ud kl.19.00 i går aftes.

Havepladsvej i Fredericia i går aftes. Foto: AVISEN

Februar er traditionelt en kold omgang, men sneen er udeblevet de senere år, men nu er den her, og det betød denne morgen, at mange forældre måtte trække de mindste børnehavebørn og skoleelever i skole på kælk, gåben eller listende på cyklerne. Der var naturligvis også de forældre, der brugte bilen, og det var en glat omgang for bilisterne. De fleste veje var ryddet i Trekantområdet ved 3-tiden i nat, men så kom der en omgang sne igen ved 4-tiden.

Flere borgere træk cyklerne på arbejde og børnene i skole i dag. Foto: AVISEN

Drift Bo Christiansen fra Frederica Kommune fortæller: 

-Det har sneet siden kl. 04 og vi har alle ruter i gang, og er i fuld sving med at rydde og salte. Det tager godt tre timer og nå rundt på de større veje, så Fredericianerne skal væbne sig med tålmodighed fra morgenstunden og køre forsigtigt. Kør i god tid, hold afstand og kør efter forholdene, så vi kan passe godt på hinanden. Han vurderer, at på sådan en dag godt kan ryge 50 til 60 tons salt af sted. Måske mere, siger Driftchef Bo Christiansen fra Frederica Kommune og fortsætter:

Sådan det det ud ved rundkørslen ved Vesterbrogade i Fredericia. Foto: AVISEN

-Vi startede med at køre kl.19.00 i går, og de sidste af vores folk kørte kl.01.00 for at få et par timers søgn. Klokken 03.31 blev de kaldt på arbejde igen. De har knoklet siden 4.15, hvor sneen tog til. De arbejder stadig derude, og det sner. Derfor vil man opleve, at nogle cykelstier er ryddet, andre var ryddet, men sneen har lagt igen. Jeg var selv ude at skovle sne kl.05.00, og her klokken 8.00 lå sneen der igen. Vores gode folk er rundt i hele kommunen lige nu, og gør alt for at sikre gode veje, men jeg kan kun opfordre at væbne sig med tålmodighed, køre i god tid og efter forholdene.

Lastbiler læsses med salt i Fredericia.

Læs også

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer