Der var stress på, da jeg ankom kl. 11 til åbningen, Christoffer Pedersen var løbet ud efter nogle manglende ingredienser. Det er vel den slags, der er lige op til en åbning, og den 25-årige iværksætter var tydelig nervøs og man kan mærke dedikationen betyder alt for Christoffer. Han er stolt af sin nye butik.

Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

Jeg gik en tur i den travle midtby, der var mange mennesker på gaden og hyggen var over Fredericia. Da jeg kom tilbage var den røde løber rullet ud og der var kommet kunder i butikken, vel at mærke de første i den nye historie Christoffer er ved at skrive.

Der er travlt, det virker lidt som om, at det er kommet bag på Christoffer at der kommer så mange fra start, så han har travlt. Jeg vil ikke forstyrre den travle herre, så i stedet sætter jeg mig og observerer lidt. Milkshake og smoothies er det folket vil have, og Christoffer prøver at følge med.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen

Jeg vælger at angribe den første der får udleveret sin smoothie, den er med ananas og jordbær, og dommen kommer prompte: Den smager lækkert. Den bliver mødt med misundelige øjne af veninderne i baggrunden, ud fra førstehånds indtrykket, kan Christoffer have et af sommerens hit. Janni Bank har fået det de andre venter på i dag, de lækre forfriskninger, men Christoffer er også klar til bagels med lækkert fyld.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen

Frederica Avisen lister afsted og lader den unge iværksætter fortsætte med drømmen, vi vender snart tilbage med en smagsoplevelse og anmeldelse af Mr. Juice & Bagel.