Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard har valgt at suspendere 225-timersreglen, der betyder at man skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, hvis du er ugift og fortsat skal kunne modtage fuld uddannelseshjælp eller fuld kontanthjælp. Det vækker stor glæde hos de lokale socialdemokrater.

“Vi i Socialdemokratiet har i de seneste dage glædet os over, at vores beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard(S) ville åbner for at 225-timersreglen muligvis kunne suspenderes. At der kom så hurtig en aftale, er vi bare super glade for. Det er også noget jeg har drøftet med Turan Savas og Anette Hyre-Jensen”, siger Næstformand for Social- og beskæftigelsesudvalget John Nyborg.

“Vi havde i den socialdemokratiske gruppe allerede debatteret om vi i kommunen kunne gøre noget for de ramte. Men da Peter Hummelgaard så på sit pressemøde d. 2. april udtalte, at der er nogle gode saglige grunde til at overveje det – ja, så blev vi enige om at afvente hvad der ville komme. De ledige på kontanthjælp har i øjeblikket ikke muligheden for at optjene timer, som situationen er lige nu. Det er derfor kun retfærdigt for vores kontanthjælpsmodtagere, at reglen sættes på pause”, siger Turan Savas.

Nyvalgte Anette Hyre-Jensen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia Avisen.

“Det er glædeligt, at vi nu er blevet hørt i vores ønske om at hjælpe dem der i øjeblikket er mest sårbare. Det glæder mig også at der er en meget bred enighed bag beslutningen blandt Folketingets beskæftigelsesordfører”, udtaler Anette Hyre-Jensen.

“Til dem der ikke kender til 225-timersreglen så betyder det, at hvis en ledig har været på kontanthjælp mindst et år inden for de sidste 3 år, og ikke har arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 måneder, bliver den lediges kontanthjælp nedsat”, siger Næstformand John Nyborg. 

“Det kan koste en på kontanthjælp omkring 500 – 1.000 kr. om måneden. Det er dejligt med hjælp i denne tid, hvor vi som andre ønsker krisen rammer så få som muligt”, lyder det afslutningsvist fra de tre socialdemokrater.

Følg
Notikation om
guest
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Niels Christiansen
Niels Christiansen
6 måneder siden

Kort 225-timersreglen.
Vibskal i gang med at eksperimentere med borgerløn.

Niels Christiansen
Niels Christiansen
6 måneder siden

Skrot 225-timersreglen.
Vi skal i gang med at eksperimentere med borgerløn.

Hans Thomassen
Hans Thomassen
6 måneder siden

Nu var det jo faktisk Venstre der foreslog, at man suspenderede 225 timers reglen.
Mærkeligt nok.

Srb
Srb
3 måneder siden

Hvis reglerne ikke ændres, så vil der om 10 år være ghettoer mange steder… De gider ikke at lave noget… De agurker der