Dennis Høegh har indtil videre spillet 145 kampe for FC Fredericia, hvor det er blevet til 21 mål. Han har spillet i klubben siden sommeren 2015, og hans kontrakt stod til at udløbe efter denne sæson.

Den virkelighed ændrer sig dog nu, da han har sat sin underskrift på en ny kontrakt, som holder ham på Monjasa Park i den kommende sæson.

”Jeg er glad for at være i klubben, og jeg er glad for den rolle, som jeg har. Jeg har det godt i truppen, og jeg har på fornemmelsen, at truppen også har det godt med mig. Så jeg synes egentligt, at det var meget pålæggende at fortsætte det, som vi har gang i.”

Dennis Høegh er blandt de spillere i FC Fredericia, som har været i klubben i længst tid, og efter Christian Ege og Martin Mikkelsen er han den spiller i den nuværende trup, som har været i klubben i længst tid.

Derfor var det helt naturligt for FC Fredericia at ville forlænge kontrakten med den alsidige offensiv-spiller. Det fortæller direktør Stig Pedersen.

”Denne sæson er en af vores bedste, og Dennis er en stor del af vores hold. Han er en vigtig del af truppen, og derfor har det været en helt naturlig del at forlænge med ham.”

I de fem år Dennis Høegh har været i FC Fredericia, er der sket en del med klubben. Det er blevet til en fast plads i toppen af NordicBet Ligaen, fanklubben Red Pride er genopstået, og der kommer også snart en ny tribune på Monjasa Park. Den udvikling er naturligvis ikke gået Dennis Høeghs næse forbi.

”For mig der har været her i lidt længere tid, der kan jeg jo se det lidt større træk, der er sket siden jeg er kommet til. Jeg kom til efter en sæson, hvor drengene var tæt på at rykke ned, og vi ligesom skulle genfinde os selv. Det er fantastisk at se den udvikling, som klubben har været igennem, hvor vi ikke længere kigger på hvad der sker nede ved stregen.”

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer