FC Fredericia skal have ny cheftræner, og det kom bag på truppen. Det fortæller en af holdets mest rutinerede spiller, Dennis Høegh, til AVISEN.

Mandag fik FC Fredericias spillertrup beskeden om, at Jonas Dal med øjeblikkelig virkning er tiltrådt i AC Horsens på en tre-årig aftale, da Superliga-klubben havde indløst en klausul i Dals kontrakt.

https://www.vinmedmere.dk/

Tirsdag var AVISEN på træningsbanen, hvor dagligdagen fortsatte i samme spor, som hidtil, men én ting manglede. Nemlig Jonas Dal, der i over to år stod i spidsen for FC Fredericia og lige var gået igang med den tredje sæson i klubben.

Efter træningen, der som vanlig foregik med høj intensitet, talte vi med Dennis Høegh om, hvordan det var at modtage nyheden om Jonas Dals afgang.

“Det kom bag på mange. Normalt er der lidt snak i krogene op til, at sådan noget sker, men jeg har virkelig intet hørt. Det kom derfor lidt som et jordskælv,” siger Høegh.

Dennis Høegh har prøvet situationen med en ny træner flere gange før. (Foto: Patrick Viborg Andersen / Fredericia AVISEN)

Hvad gør man som trup, når sådan noget sker?

“Man kan ikke gøre andet end at tage den internt med dem man nu vil tage den med. Jeg har prøvet det en del gange før,” konstaterer Høegh og kommer ind på, hvad det er for en situation FC Fredericia står i nu midt i opstarten uden en cheftræner:

“Det er selvfølgelig ikke optimalt, og det havde været bedre, hvis det var på plads inden vi startede op, men klubben har udtalt, at man skal finde en, der vil gå samme vej som Jonas.”

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia?gclid=Cj0KCQjwrZLdBRCmARIsAFBZllHEGyRU9Huy2LMo4BSZLNg5gZxLBqPpKf2kh52tf-YFOsHmOeGSYXgaAk2EEALw_wcB

Hvordan reagerer en trup, når man får en ny træner?

“Der bliver rusket lidt op i truppen, og der kommer en mand og ser på det med nye briller. Nogen kan måske se frem til mere spilletid end tilfældet har været,” slutter Dennis Høegh.

Første gang FC Fredericia løber på banen uden Jonas Dal som cheftræner er på fredag, hvor holdet møder FC Midtjylland i en testkamp.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer