Forside Fredericia Runge: Må en akademiker ikke sidde i Folketinget?

Runge: Må en akademiker ikke sidde i Folketinget?

DEL

“Jeg synes at Folketingsmedlemmer skal have MINDST syv års erhvervserfaring før de kan blive valgt”, lød det forleden fra en direktør i en større dansk virksomhed. Men er det et problem, at der bliver valgt folk uden erfaring? Og er der for mange akademikere?

Lad mig bekende kulør fra start: Jeg læser statskundskab og har en ambition om at arbejde med eller i politik. Om det er på den ene eller den anden måde ved jeg ikke endnu, men politik er noget jeg skal beskæftige mig med.

Jeg hører gang på gang, at politikerne ikke har et indblik i virkeligheden, at politikerne bare er en flok akademikere der ikke har været på arbejdsmarkedet. Derfor gør det mig i virkeligheden også rigtig glad, når nogen sætter sig ned og kigger på fakta. DR Detektor er blandt mine yndlingsprogrammer, og torsdag offentliggjorde de en analyse af netop erhvervserfaringen i Folketinget.

I alt har vi gennemgået 182 cv’er, da nogle af de valgte politikere er afløst af en stedfortræder“, skriver DR Detektor.

Lad os starte med de politikere, der ikke har nogen erhvervserfaring uden for partipolitik. Her har vi også regnet dem med, der har mindre end ét års erhvervserfaring efter deres uddannelse“, skriver Detektor og konkluderer:

Tæller man det hele sammen, ender vi på 30 politikere ud af de 182, som ikke har nogen erhvervserfaring uden for partipolitik. Det svarer til ca. 16 procent“.

Medregner man dem, der har arbejdet i politik eller har mindre end et års erfaring, ender vi i stedet på 19 uden erhvervserfaring“, skriver DR Detektor.

Godt så, for mig er arbejde i et parti også at betegne som et arbejde, så det tal jeg vil arbejde ud fra er 19. 19 ud af 182 der har siddet i Folketinget i denne periode har ikke haft erhvervserfaring i mere end et år, heraf er der tilfælde hvor der er tale om eksempelvis en gymnasielærer der blev valgt indenfor hans første år.

Er erhvervserfaring en nødvendighed? Tja, det er det da måske. Det giver i hvert fald et andet indblik i hvilket Danmark vi lever i. Men er det måske ikke godt at kende til strukturer og processer i den politiske verden? For mig er det måske endnu vigtigere. For jeg har, selvom jeg ikke er færdiguddannet endnu, tillært mig en stor viden om strukturer og processer, der både hjælper mig i mit arbejde med at behandle lokalpolitik, men som jeg er sikker på at jeg også kan bruge i fremtiden.

Jeg er helt med på, at det hele godt kan blive lidt for teoretisk og lidt for langt fra virkeligheden til tider. Det er da også derfor, at jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal konkludere på mit spørgsmål, om hvorvidt akademikere kan være i politik uden erhvervserfaring. For jeg tror på, at en politiker har brug for begge dele. Jeg skulle da nødigt være den politiker der ingen viden om det politiske system har, for så er der godt nok meget arbejde forude. Men jeg skulle også nødigt være den politiker der i en vælgerdebat forholder sig teoretisk og uden sans for virkeligheden.

Men én ting er jeg helt sikker på: Vælgerne vælger kun de kandidater de har tillid til og som de tror kan løse opgaven. Vælgerne kan sagtens gennemskue, hvis en kandidat ikke har realitetssans i virkeligheden. Vælgerne er de eneste der selv kan vælge, om de vil have en akademiker eller en håndværker. Så inden vælgerne brokker sig for meget – så er det med at komme i stemmeboksen og vælge den rigtige kandidat for dem.

Stem, stem, stem! Det er min sidste opfordring i denne artikel.

http://bit.ly/LethiFredericia
Skal du med? Så klik her, og få foredrag, MAGNUM-is og bobler med i købet.
DEL