En rådden kultur og klamme mænd har fået meget opmærksomhed i den seneste tid. En velfortjent opmærksomhed, for der har været et kæmpe problem. Ikke kun “rigtig” politik – også i ungdomspolitik. Det er en kultur der bliver handlet på nu. En kultur der bliver ændret. Mediebilledet må og skal ikke afholde nogen fra at deltage aktivt i politik. Nærmest tværtimod.

Der har været et problem, det tror jeg ikke der er nogen der er uenige i. Kvinde efter kvinde har stillet sig frem og fortalt deres historie. Prominente politikere er blevet nødt til at trække sig. Konsekvenserne har været store – og med god grund. Jeg vil ikke være dommer over hverken Morten Østergaard eller Frank Jensens konsekvenser. Men handlinger har konsekvenser. Det viser sig for alvor nu.

Jeg har se de første afsnit af TV2-dokumentaren “Partiernes skjulte overgreb”. Det er skræmmende. Uhyggeligt. Forfærdeligt. Det er handlinger og hændelser som hovedpersonerne helst vil glemme, men det er hændelser vi som samfund aldrig må glemme. For vi skal lære af historien. Historien må ikke gentage sig i fremtiden.

Jeg har været en del af et ungdomsparti. Jeg har været med til nogle af de fester, hvor andre har udvist grænseoverskridende adfærd. Adfærd der hverken må eller skal tolereres. Det er adfærd som jeg ikke har bemærket, selvom jeg bestemt kan genkende elementer af de situationer flere af kvinderne beretter om. Det har aldrig været tæt på mig. Tæt på mine nærmeste venner. Men hvis det var, så er jeg sikker på, at jeg ikke ville vide hvad jeg skulle gøre. Hvad der skulle ske. Ligesom man hører det i dokumentaren.

Jeg anerkender til fulde, at der har været en syg kultur. Syge handlinger og ting der aldrig burde være fundet sted. Det er blevet lagt frem til offentligt skue – og det er på sin plads.

Jeg har blot én stor bekymring: At disse sager holder unge mennesker, mænd som kvinder, fra at træde ind i ungdomspolitik. For den syge kultur er blevet offentlig. Der bliver taget hånd om det. Det er en vigtig debat, der fører til vigtige tiltag. For det må aldrig ske igen. Men jeg vil ærgre mig helt vildt, hvis de her sager afholder folk fra at melde sig ind og tage aktivt del i demokratiet.

Det har givet mig utroligt meget. Mange venskaber, mange udfordringer og en kæmpe vidensbank. Jeg har lært meget om mig selv. Jeg har lært at begå mig i et politisk miljø. Jeg kunne blive ved med at fortælle positive ting. Men de vil aldrig kunne gøre op for de ting der er sket. Aldrig. Jeg kan også forstå hvis forældre fraråder unge mennesker at melde sig ind. Sagtens. Jeg håber bare, at de unge mennesker melder sig ind alligevel. At de tager del i demokratiet. At de tager del i at ændre kulturen. Jeg tror på, at denne debat betyder meget for fremtidens ungdomspolitik. På den gode måde.

Jeg har stære håb til, at fremtidens unge i politik også vil deltage aktivt. Det er vigtigt for demokratiet at alle er med. Og en syg kultur må ikke ødelægge demokratiet.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer