En 66-årig kvinde fra Fredericia blev tirsdag formiddag udsat for tricktyve på Venusvej i Fredericia. To rumænske kvinder distrahere den fredericianske kvinde, hvor det lykkedes dem at stjæle hendes pung, der lå i en taske.

– Selvom kvinden får spærret sine kort med det samme, lykkedes det alligevel tricktyvene at hæve et ukendt beløb i en hæveautomat, oplyser politikommissær Ole Eckholdt fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

De to tricktyve beskrives som:

A. Rumænsk af udseende, 30-35 år, ca 170 cm høj, alm. af bygning, sort mellemlangt hår, Manglede et par tænder i overmunden, talte fremmedsprog. Hun var iført mørkt og gråt tøj.

B. Rumænsk af udseende, 30-35 år, ca 165 -170 cm høj, sort mellemlangt hår, talte også fremmedsprog og manglede muligvis også et par tænder i munden. Hun var også iført mørkt og gråt tøj.