Forside Fredericia Rosenkrantz-Theil hjalp lokal folketingskandidat

Rosenkrantz-Theil hjalp lokal folketingskandidat

DEL

Jens Jonatan Steen er folketingskandidat for Socialdemokratiet i Fredericia, og søndag fik han hjælp af en prominent partikollega, der gerne giver en hånd med til uddeling af flyers.

Pernille Rosenkrantz-Theil er et kendt navn i dansk politik, men også i Fredericia har hun flere gange været på besøg, senest for at støtte Borgmester Jacob Bjerregaard.

Men med valg i luften og en ny socialdemokratisk kandidat var Rosenkrantz-Theil klar igen, “for der er brug for stærke socialdemokrater”, som hun sagde om Jens Jonatan Steen.

Socialdemokraterne i Fredericia havde før valget en målsætning om at nå 10.000 døre i Fredericia, og her var Pernille Rosenkrantz-Theil med til at nå over det mål, ja faktisk har de øget målsætningen med 50% for den sidste del af valgkampen.

10.703 er nået allerede, så de frivillige og kandidaten selv har udfordret sig selv til at nå 15.000 døre, en målsætning som Jens Jonatan Steen selv finder realistisk.

“Vi har gået dør til dør i flere måneder nu og intensivere frem mod valget. Det er den suverænt bedste måde at komme i kontakt med folk på og skabe en uformel samtale omkring hvad der er vigtigt for lige nøjagtigt den der åbner døren. Det er ægte politisk samtale i øjenhøjde”, fortæller Jens Jonatan Steen til Fredericia AVISEN.

“Tempoet i valgkampen er meget højt. Og medierne dækker især hundeslagsmålene, udlægger de strategiske processer og fokusere på alle mulige bogstavkombinationer, hvorfor de politiske argumenter og borgernes ønsker forsvinder som dug for solen”, siger Jens Jonatan Steen og slutter:

“Det de politiske holdninger, den ærlige skuffelse og de reelle argumenter, som vi får frem, når vi tager os god tid til at lytte, når vi står i Fredericias døråbninger. Samtale frem ganske enkelt forståelsen hos os alle sammen”.

http://bit.ly/sofielindelecture
DEL