Opdatering den 21. oktober 2022:

Nordjyllands Politi har søgt efter en mistænkt, der har medvirket til et røveri i Sindal den 3. august 2022. Han er nu fundet.

Politikommissæren fortæller videre, at den efterlyste er mistænkt for medvirken til et røveri, der den 3. august 2022 blev begået mod Daglig Brugsen på Mosbjergvej i Sindal, ligesom han også er mistænkt for efterfølgende at medvirke til brænde det køretøj af, der blev anvendt under røveriet.

– Da vi i forbindelse med vores efterforskning af sagen fik fastslået mistænktes identitet, har vi søgt specifikt efter ham. Desværre har vi ikke fået anholdt ham til sagen – og derfor går vi nu i offentligheden med et billede af den efterlyste i håb om, at der er nogen, der har set ham og kender hans opholdssted, siger Thomas Due Albrektsen, der tilføjer, at politiet formoder, at han har taget ophold i en anden politikreds.

Politiet: Meld dig!

Politikommissæren opfordrer ligeledes den mistænkte til at melde sig:

– Det må da være en belastning hele tiden at skulle kigge sig over skulderen, så jeg vil opfordre ham til straks at melde sig til nærmeste politi hurtigst muligt og få forklaret sig til sagen.