Politiet er fortsat uden afgørende spor fra røveriet mod Treldevejens Grill på Treldevej i Fredericia, der skete lørdag aften. Det lykkedes de to røvere at slippe afsted med dagens omsætning på ca. 8000 kroner.

– Den ene røver indfinder sig i pølsevognen klokken 20.07, hvor han truede personalet med en pistollignende genstand. Personalet flygtede ud i et baglokale og gerningsmanden stjæler dagens omsætning på ca. 8000 kroner. Røveren undløber ud til en ventede medgerningsmand på en scooter, og sammen kører de væk fra stedet, oplyser vagtchef Bent Hedeager Nielsen ved Sydøstjyllands Politi til Fredericia Avisen.

Treldevejens Grill oplyser på Facebook, at de holder lukket til onsdag klokken 11.00 på grund af røveriet.

[fb_pe url=”https://www.facebook.com/treldevejensgrill/posts/620061578173063″ bottom=”30″]

Læs også: Røveri mod Treldevejens Grill i Fredericia