Forside FHK Rørt Peter Nielsen: Det er én stor familie

Rørt Peter Nielsen: Det er én stor familie

DEL
Peter Nielsen var rørt efter kampen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Peter Nielsen var rørt, efter han spillede den sidste divisionskamp for FHK, da oprykningen blev fejret med en storsejr mod Køge.

Håndboldkampen stod lidt i skyggen af fejringen bagefter, som endte ud i taler fra blandt andet Borgmester Jacob Bjerregaard og FHK-formand Bent Nielsen, foruden en konfettiregn.

Det var en oplevelse, der gjorde, at følelserne kom i spil for Peter Nielsen, der forlader FHK efter denne sæson.

“Det var lidt specielt at være en del af. Jeg er stolt over at have været en del af det her hold, som sikrede oprykningen for en uge siden. Den sidste uge har handlet for meget om personen Peter Nielsen. Det er ikke kun håndbold det her. Det er én stor familie, som jeg har været en del af i 20 år. Det betyder utrolig meget for mig. Da jeg kom tilbage i FHK satte vi et mål om, at vi skulle være i ligaen i 2020, nu hedder det liga i 2019. Det er jeg simpelthen så stolt og beæret over at være med til. De sidste 14 dage har været en rutsjebanetur for mig,” siger Peter Nielsen og fortsætter:

“Der kommer følelser frem det er venskaber, som det bunder i. Den gamle del af Ultras har fulgt mig i 15 år, det er det der er utrolig fedt. Så længe man fighter for det her (logoet, red.), så er folk ligeglade. Det har været en fornøjelse at være en del af. Jeg er glad og stolt over at have været med til at få FHK tilbage i ligaen.”

https://trinity.dk/event/asparges-hvidvinsaften-2019/
Kom og nyd en skøn wine dinner i magiske rammer. Klik her.
DEL