Klokken 08:22 fik TrekantBrand en melding om røgudvikling i et passagertog på Fredericia Banegård.

Fredericia AVISENs journalist på stedet oplyser, at TrekantBrand er til stede og at der har været røgudvikling i et tog på spor 10, som nu undersøges nærmere.

Alle er ude af toget, og togdriften fortsætter som normalt.

TrekantBrand oplyser følgende på Twitter:
TrekantBrand er i øjeblikket indsat til brand i passagertog i Fredericia. Der er tale om brand i et filter på siden af toget, og branden er under kontrol
— TrekantområdetsBrand (@TrekantBrand) 21. juni 2019
