Fredericia AVISEN deltog i dialogmøde med lærere, elever og forældre fra både folkeskolen og ungdomsuddannelserne, samt politikere og repræsentanter fra Kræftens Bekæmpelse.

Kom og deltag i dialogen om, hvordan vi skaber en røgfri fremtid for alle børn og unge i Fredericia kommune. Sådan lød det på indbydelsen til et dialogmøde som blev afholdt på Social- og Sundhedsskolen i Fredericia i går aftes.

Susanne Eilersen som er formand for sundhedsudvalget, fortalte til Fredericia AVISEN. “Visionen er at Fredericia i 2030 skal være et sted, hvor børn og unge kan vokse op i et røg frit miljø og et røgfrit samfund, det gøres i forbindelse med de samarbejdsaftaler vi har med kræftens bekæmpelse”.

“Det som jeg tror, der skal til er, at vi får stoppet tilgangen. Vi skal satse stort på, at de ikke kommer i gang med at ryge de unge mennesker. Vi skal selvfølgelig stadig have rygestop til dem, der ryger, men jeg tænker, at vi skal gøre en kraftig indsats i forhold til de unge mennesker, så de slet ikke kommer i gang”, siger Susanne.

røgfri fremtid
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

“Det er det, vi gerne vil gøre noget ved i Fredericia, så synes vi, at de partnerskaber er rigtige gode og det, at SOSU Skolen har lavet en røgfriskole, kunne vi også godt tænke os at lave på Fredericias folkeskoler. Det er det slutmål, vi sigter efter. Der skal ikke være et rygerum eller lignende, hvor man kan gå hen at ryge i folkeskolerne. Vi mener, at unge har ret til at vokse op i et røgfrit samfund. Jeg kunne godt tænke mig, at man motiverer og fortæller, oplyser og deler viden. Derfor har vi inviteret til den her dag, hvor vi har nogen med fra Kræftens Bekæmpelse og repræsentanter fra Sundhedsskolen. Vi har også inviteret Ungebyrådet. Vi skal have fanget deres interesse, så de ikke får lyst til at ryge. Derfor vil vi gerne i dialog med så mange som muligt og se, hvordan vi griber det her an, så det får en effekt og det ikke er et forbud for forbuddets skyld. Vi skal se, hvad vi skal prøve af.”

“Hvordan kan vi i fællesskab lave en løsning, som kan ændre på rygning i Fredericias folkeskoler? Vi kunne sagtens vedtage noget i byrådet,. Det tror vi ikke, der kommer noget godt ud af, derfor har vi mødet i dag. Vi skal være klogere og have flere med til at løfte denne problemstilling,” afslutter Susanne.

røgfri fremtid
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Formand for Kræftens Bekæmpelse i Fredericia, Annemarie Mogensen er glad for det nye partnerskab om denne alvorlige sag. “Jeg har været i møllen i rigtig mange år, og det er et virkeligt et stort ønske, der går i opfyldelse” siger Annemarie og fortsætter:

“Jeg er særlig glad for er, at man i Kræftens Bekæmpelse har fået gymnasieelever uddannet som unge sundhedsformidlere. De skal netop ud i de ældste skoleklasser og ud på ungdomsuddannelserne”, siger Annemarie.

Planen er, at gymnasieelverne skal ud og lave nogle events, konkurrencer, samt prøve at skabe dialog uden løftet pegefinger.

“Hvor man prøver at fortælle, hvad der sker ved at man ryger”, siger Annemarie og tilføjer: “Det at have en motiverende tilgang fremfor forbud, er den rigtige vej.” Hun forventer, at denne aften kan være med til at sætte mere fokus på det, og at det er startskuddet til kommunens samarbejde med Kræftens Bekæmpelse omkring emnet; Røgfri fremtid.