Forside Fredericia Rock Under Broen set i bakspejlet – tæt på perfekt

Rock Under Broen set i bakspejlet – tæt på perfekt

DEL
Foto: Patrick Viborg, Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN var til Rock Under Broen i Middelfart, vi ser tilbage på, hvordan det hele gik og blev afviklet. Det er ingen hemmelighed, at den 30. udgave af den populære en-dags-festivial på den anden side af Lillebælt, var totalt udsolgt – kunne den stå for presset?

Det var med stor forventning, at vi som redaktion drog af sted mod Rock Under Broen. Den første iøjnefaldende ting er altid trafikken, vi prøvede at køre hjemmefra i god tid. Det var igen i år, ikke nok, vi holdt i kø og kom cirka 15 minutter senere frem end forventet. Jeg kan dog på ingen måde se, hvordan det kan løses bedre, end at holde det et andet sted, men så ville det jo ikke hedde Rock Under Broen. Trafikken er træls, men det er ikke Rock Under Broens skyld.

Trafikproblemer på vej til RUB: Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Det var igen i år med to scener ved siden af hinanden, det fungerer super godt, både på det plan hvor sceneskift går hurtigt og for publikum, at man ved hvor man skal holde sit fokus. Lyden synes jeg også var god, skærmene på scenen fungerede også godt. Sammen med skærmene nede midt på pladsen, vil jeg påstå, at alle kunne se.

De to scener til festivalen. Foto: Patrick Viborg, Fredericia AVISEN

Placeringen af scenerne er desværre i mine øjne med til at skabe en af de største flaskehalse til RUB, hvilket også var tilfældet sidste år. Når man går ind ad indgangen, går man næsten automatisk ind foran den første scene. Hele den side til højre for pladsen, hvis man står ved scenen er en lang køvandring. Hele vejen ned til bunden af pladsen er der toiletvogne, som skaber kø ud i gå retningen og stopper trafikken. Jeg er udmærket klar over, at pladsen ikke kan gøres bredere, men det er et mirakel, at der ikke sker en katastrofe og der er brug for evakuering. Jeg tænker, at der er brug for nogle erfarne way-finding og infrastrukturelle specialister, da jeg på ingen måde tror, at RUB sætter besøgstallet ned. Succesen i år har allerede solgt over 30 procent af næste års biletter.

Kø ved pissoir. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

I år var der set udefra, godt styr på øl- og madsalg. Specielt tiltaget med en streetfoodgade i et område til venstre for indgangen var særdeles vellykket. Her var udover en god variation af tilbud også mulighed for at trække sig lidt tilbage.

Nyt lækkert område. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Programmet så ud til at være et hit, der var udsolgt, som i fuldstændigt udsolgt, hvilket ikke burde være grobund for noget kritik. Der var ingen kunstnere, der faldt i gennem og der var god stemning hele dagen. Personligt ville jeg gerne have The Minds of 99 til at spille senere, men det er i småtingsafdelingen.

The Minds of 99. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Politiet var meget synlige og det hele blev afviklet uden navneværdig ballade. På en dag, hvor Rock Under Broen gjorde så mange ting rigtigt, var det en kæmpe ærgrelse, at vejrguderne ville det anderledes end solskin. Det regnede og blæste og man kan ikke betænke en større det af gæsterne i at gå hjem før tid. Regnen kan ingen gøre for, når man får løst problemet med trafikken inde på pladsen, tror jeg, at vi oplever en fejlfri dag under broen.

Kreativ påklædning i regnen. Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Til sidst vil jeg opfordre både arrangører og publikum til at fastholde det påbud, der er mod at have stole i den første del foran scenen og på de anviste stier. Publikum, der sidder fast plantet på stolene, hvor de ikke må, virker ligeglade. Arrangørerne prøver, at sige det fra scenen og det hjælper langt fra nok. Min bekymring går stadig på, hvis der sker en ulykke.

Vi glæder os til RUB20

http://bit.ly/sofielindelecture
DEL