Rideudstyr for flere hundrede tusinde kroner er blevet stjålet fra Egum Rideklub på Gl Egumvej. Det drejer sig om 35-40 ridesadler, hvor nogle af dem har en værdi af 52.000 kroner.

– Det er lykkedes en eller flere ukendte gerningsmænd at stjæle en række ridesadler og andet rideudstyr fra rideskolen. De fleste sadler har været opbevaret i skabe, der er blevet opbrudt. Tyveriet er sket mandag aften til tirsdag morgen, oplyser Jesper Nielsen fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.

Politiet har foreløbig modtaget 11 anmeldelser fra rideskolen.