Restaurant ene, der ligger i Jyllandsgade i Fredericia, tager middagen med hjem til kunderne og laver den med den oplevelse, som man får på restauranten.

Restaurant ene har i nogen tid kørt med konceptet private dining. Vi har været på besøg hos restauranten, hvor indehaver Areewan Sophondilok Erlandsen fortæller om konceptet.

– Det er et koncept, hvor man tager  tager restauranten hjem til sig selv. Det vi gør er, at vi bringer mad, tallerken, look og tjener hjem til privatadressen, siger Areewan.

Det at komme hjem i andres køkken og hjem, og skulle yde den service er angstprovokerende, fortæller indehaveren.

– Ja, fordi der er flere udfordringer, fordi man kender sit eget køkken som sin egen bil. Man kender koblingspunktet og hvordan man kommer i bakgear, så det er nogen gange en udfordring med ovnen ikke er ligeså stor som forventet, men vi arbejder under pres og problemerløser. Hvis kødet ikke kan varmes i ovnen, så tager vi det i ovnen.

– Vi har gjort det, at vi har lavet en fast private dining-menu som man kan vælge. Hvis kunderne vil have ideer med, så tager vi udgangspunkt i menuen og finder en løsning sammen med kunden, siger Areewan, der har været ude med konceptet i flere byer:

– Vi startede med at have et job i Odense og siden har vi været i Vejen og skal til Nyborg og Aarhus, så vi kommer rundt omkring, siger hun.

Restaurant ene har indgået en aftale med Port Suites i Kanalbyen, hvor de leverer mad til deres gæster.

– Vi har fået muligheden for at blive en del af Port Suites, der er et hotelkoncept i en lejlighed. I stedet for et værelse har du en lejlighed for dig selv, og på den måde har Tina, der har det, skabt et sted, hvor man kan samles og ikke kun sidder på værelset og skal ned i lobbyen. Det vi gør er, at vi leverer morgenmad og aftensmaden, og så kan man toppe den med private dinning, siger Areewan.

Igennem længere tid har Restaurant ene tilbudt takeaway, og selvom restauranten er glad for at kunne holde åbent, så er det ikke det samme.

– Det er hårdt. Den kontrol vi har, når gæsten kommer her, så styrer vi tiden og maden og vinen – det hele er under kontrol. Det er meget nervøst ved hver eneste kunde, selvom de har hentet her før. Vi håber virkelig, at de er glade og tilfredse, fordi ovne og komfurer er forskellige. Vi ved aldrig, hvordan resultatet bliver, siger Areewan Sophondilok Erlandsen.

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Somsak
Somsak
09:36 - 21. april 2021 09:36

Bare så godt at se at innovation trives i nogle dele af byen, det er det der skal til hvis man vil overleve og skabe en god forretning og her følger der også et godt produkt med, det ved de, der har prøvet Restaurant Ene. Så tillykke med det og god vind fremover.

Sidst redigeret 22 dage siden af Somsak