Rent-A-Wreck er en international biludlejningskæde, som blev grundlagt i USA for over 40 år siden. Rent-A-Wreck har været etableret i Skandinavien siden 1992 og er den eneste kæde for brugtbilsudlejning i Sverige og Norge. I alt har Rent-A-Wreck 150 udlejningsstationer, hvoraf over 50 er i Norge og Sverige. Nu vil Rent-A-Wreck etablere sig i Danmark, og Fredericia er et af de områder, der satses på.

”Vi etablerer 10 nye afdelinger om året, og vi vil i løbet af 2017 etablere os i Fredericia. Vi anser området omkring Fredericia for at være meget interessant, og derfor vil vi gerne etablere os her. Vi forestiller os, at Rent-A-Wreck i Fredericia skal drives af en lokal franchisetager, og vi er derfor på udkig efter gode lokale partnere”, siger Tom Weum, der er daglig leder hos Rent-A-Wreck i Skandinavien.

Rent-A-Wrecks koncept går ud på at tilbyde udlejning til rimelige priser, uden at dette på nogen måde sker på bekostning af sikkerhed eller service. Alle biler gennemgår den obligatoriske køretøjskontrol. Grundig klargøring og sikkerhedstjek foretages mellem hvert lejeforhold, som i gennemsnit varer 7 dage.

Rent-A-Wrecks betyder direkte oversat til dansk “Lej et vrag”.