For at sikre en bedre sammenhæng mellem gågaderne og Bülows Plads skal Vendersgade renoveres på strækningen fra Jyllandsgade til Sjællandsgade.

Renoveringen af Vendersgade består af en udbygning af de nuværende plantebede samt etablering af to bump med brosten.

På grund af renoveringen bliver det nødvendigt at spærre Vendersgade for trafik i ugerne 44-48.

– Der afspærres først for gennemkørsel fra Jyllandsgade, men der vil stadig være forbindelse til Bülows Plads via Sjællandsgade. Derefter afspærres for indkørsel fra Sjællandsgade, og man vil kunne komme ind til Bülows Plads via Jyllandsgade, oplyser kommunen.