Dyreaktivisterne fra Anima har i en kampagne prøvet at fremstille, at REMA 1000 har en holdning, hvor de siger ja til såkaldte turbokyllinger. I en opdatering på Linkedin afviser kommunikationschef i REMA 1000, Jonas Schrøder, at det forholder sig sådan som Anima udlægger det.

Igår bragte vi en artikel med, at dyrevenner lancerede en offensiv strategi mod REMA 1000. Anima anslog, at REMA 1000 sælger omkring ti millioner hurtigtvoksende kyllinger på årsbasis.

»Sådan forholder det sig naturligvis ikke. Over 1/3 af vores kylling er i dag øko eller har højeste dyrevelfærdsmærke på 3 hjerter med adgang til udeareal. Resten er racen Ross 308, som Anima kalder for “turbokylling” – alle i dagligvarehandlen sælger den,« skriver Jonas Schrøder.

»Vi er i gang med at udfase Ross 308, men det skal ske i et tempo, hvor kunder og producenter er med, da den koster mere.

For selvom 1/3 af vores sortiment i dag er høj velfærd, står det kun for 6% af omsætningen i antal og 11% i kroner. Det vil være nemt at købe udenlandsk, men så risikerer vi, at danske landmænd bliver kørt ned økonomisk. Det vil vi ikke bidrage til,« skriver Jonas Schrøder.

Læs hele kommunikationschefens opdatering ved at klikke her.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer