Der er jubel hos Kvik på Vejlevej som har haft det bedste salg i flere år i september og oktober. Succesen forventes at fortsætte med udbetalingen af de indefrosne feriepenge – og det giver udfordringer.

»Dygtige rådgivere er en mangelvare – og ligesom i resten af landet har vi virkelig brug for gode rådgivere med det samme,« siger indehaver Lasse Thomsen fra Kvik Lillebælt.

En kombination af milliarder af udbetalte feriepenge og et år med hjemmet som epicenter har for alvor skubbet til køkkendrømmene hos danskerne.

Detailbranchen har vind i sejlene disse dage, men for Kvik Lillebælt tog salget allerede fart efter påske og hen over sommeren, med efteråret som den helt store kulmination:

»Vi havde det bedste salg i flere år i september og oktober. Og det samme gør sig gældende i stort set alle Kviks butikker. Det er helt vanvittigt. Vi ligger vandret døgnet rundt for at få tegnet og regnet og ikke mindst leveret til alle vore kunder,«siger Lasse Thomsen.

Svært at finde god arbejdskraft

På grund af den store succes søger butikken derfor også en ekstra rådgiver. Men det er kommet bag på Lasse Thomsen, hvor svært det er at finde kvalificeret arbejdskraft:

»Jeg havde forventet, at der ville være masser af dygtige sælgere derude, fx fra rejse- eller hotelbranchen. Vi er vant til at lære op i det tekniske omkring køkkener, så den del skal vi nok finde ud af. Men det svære er at finde nogen med den rette salgsmæssige eller praktiske erfaring, der samtidig er passionerede og kan sætte sig i kundens sted. Det er jo supervigtigt, når man skal ud og investere en månedsløn eller mere i et køkken,« siger Lasse Thomsen.

Bæredygtigt design er det store hit

Der er især opmærksomhed omkring ét køkken, når kunderne besøger den travle butik. I begyndelsen af september lancerede Kvik et nyt design med låger beklædt i genanvendt plast og FSC-certificeret træ. Ombra, som serien hedder, er den bedst sælgende nyhed i Kviks historie, og hver uge bliver der alene i Danmark givet tilbud på over 100 af de bæredygtige køkkener, som Kvik er alene om på markedet. Og dertil kommer så alle de andre markeder i udlandet, hvor Ombra også har vakt opsigt.

Designet spiller selvfølgelig en stor rolle, men der er ingen tvivl om, at folk er begejstrede for at købe nyt køkken med grøn samvittighed,” siger Lasse Thomsen og tilføjer ”og så er det jo fedt at arbejde i en virksomhed, der har en strategisk målsætning om at være CO2 neutral i 2022.”

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Jesper
Jesper
2 måneder siden

Det er da bedre med noget gratis ferie på lønkompensatation eller arbejdsdeling på kontingentfrie dagpenge, end at skulle omskole sig til køkkensælger…
Dét kan da slet ikke betale sig at gøre en indsats…