Det går godt på det danske marked for feriehusudlejning. Netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juli var knap 4,5 mio. overnatninger i danske feriehuse. Også lokalt i Fredericia og Middelfart er interessen stor.

Det er særligt tyskere, der valfarter til Danmark. Der var således knap 10 pct. flere tyske overnatninger i juli-måned sammenlignet med i fjor, imens antallet af danske overnatninger steg 8,1 pct. Den store stigning i antallet af danske overnatninger forklares blandt andet af, at billige charterrejser sidste år lokkede danskerne ud af landet i sommermånederne på trods af en særdeles solrig og varm sommer. Sidste år så vi således en tilbagegang i danske overnatninger i juli-måned, og sammenligner vi årets juli-måned med samme måned for to år tilbage, er stigningen 2,4 pct.

“Også lokalt her i Fredericia og Middelfart mærker vi en øget interesse fra flere kunder om køb af sommerhus. Købssignalerne kan umiddelbart deles op i: Det lave renteniveau sammenholdt med en generel god likviditet, sommerhus til eget brug, sommerhus som investeringsobjekt – og uanset motivet for køb af sommerhus anbefaler vi altid en god forberedelse,” fortæller Pernille Kærgaard.

Generelt har vi siden 2014/2015 set en tendens til, at vores nordiske venner i Sverige og Norge i mindre grad vælger at overnatte i danske feriehuse. Siden juli 2014 er antallet af svenske overnatninger i danske feriehuse faldet 43,6 pct., imens antallet af norske overnatninger er faldet 26 pct. siden juli 2015.

Fra januar til juli har der været 11.844.865 overnatninger i danske feriehuse. Det er en stigning på 8 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Vi ser at tendensen med et stigende antal overnatninger fortsætter til glæde for danske feriehusejere og dansk turisme. Tendensen bekræftes ved at se på antallet af bookede feriehusuger. Ved udgangen af juli var der således booket 224.500 feriehusuger resten af året. Det er en fremgang på 6 pct. i forhold til samme tid i fjor.

Tager vi disse tal for tronende ser det ud til at vi for 4. år i træk vil se en rekord for sommerhusudlejning. Det taler for, at sommerhuse er blevet en bedre investeringer og at det vil kunne svare sig at bygge flere for at imødekomme den massive efterspørgsel. Ser man alene på tyske bookninger er disse gået 7 pct. frem over de sidste tolv måneder. Det er kun bookninger fra nordmænd og sveskerne der er gået tilbage, danskerne har nemlig også booket sommerhuse flittigere i år end i fjor.

https://www.eventc.dk/events/