Efter en sen landing fredag aften, blev der ikke tid til meget sightseeing. I toget på vej mod Lyon by var der mørkt, så udsigt var der ikke meget af. Der var derfor sightseeing på programmet lørdag.

Morgenen startede kaotisk. Vi vågnede ved en forfærdelig lyd, der viste sig at være en brandalarm. Hurtigt kom vi i tøjet og ned i forhallen – for ingen verdens nytte, der var tale om falsk alarm.

Det skulle dog vise sig ikke at være en engangsforestilling, to gange inden for kort tid gik den i gang igen – og proceduren skulle stadig følges. Men da brandalarmerne endelig stoppede, så kunne vi gøre os klar til en dag med sightseeing.

På tur med metro og sporvogn

Lidt længere nede af gaden ligger en metrostation. Det er super nemt at komme fra A til B – og metroen kører hele tiden, stort set lige efter hinanden. Det ene sted valgte vi dog at tage sporvognen, så vi også kunne se lidt af byen – for nok et metroen hurtig, men man ser ikke meget under jorden.

Der bliver brugt noget tid under jorden, når man skal med metroen.
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN.

Med sporvognen endte vi i Lyons gamle bydel kaldes Vieux Lyon. Hvis man har været i Sydeuropa og mærket stemningen på de små gader fyldt med butikker og restauranter, ja så har du billedet af Vieux Lyon. Der oser af hygge i den lille bydel.

Læs mere efter annoncen…

Annonce

Hovedattraktionen i den gamle bydel er Cathédrale Saint-Jean-Baptiste de Lyon, der pryder byens store plads. Omkring pladsen finder man en række restauranter – og en hel masse mennesker. Det var tydeligt at mærke, at det var vejr til at være ude.

Cathédrale Saint-Jean-Baptiste de Lyon.
Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN
Ruiner og en kirke mere

Nede fra pladsen kunne man spotte en fantastisk bygning oppe af en stor bakke. Ved første øjekast ligner det et slot fra en Disney-film, men min personlige guide fortæller mig, at der er tale om en kirke.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN.

Det er muligt at gå til toppen og op til kirken – men skridttælleren havde allerede passeret de første mange tusind skridt, så vi tog den lette løsning: Metro.

En metro der ikke er helt normal. Med en hældning på omkring 20% kørte op af bakken – hjulpet til af en tyk stålwire.

Det var svært at vise på et billede, men hældningen var stor.
Foto: Matthias Niels Runge Madsen

På vej mod den flotte kirke støder vi på en masse gamle ruiner, der mest af alt ligner noget man har set i Rom. Théâtre antique de Lyon er navnet på de flotte ruiner, hvor der er udsigt over Lyon.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN.

Derfra var vejen ikke lang til kirken. Kirken der hedder La basilique Notre-Dame de Fourvière, og den markerer toppen af Lyon – i bogstaveligste forstand, man kommer ikke højere end den.

Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Den prægtige kirke tager sig virkelig flot ud på en solskinsdag som vi havde i dag. Resten af dagen gik med at nyde det gode vejr i de flotte franske omgivelser – og selvfølgelig var der Pain au Chocolat og Crêpes på menuen.

Følg med på Fredericia AVISEN for flere historier fra det franske.