Regnen væltede tidligere i dag ned over Fredericia. De enorme regnmængder medførte flere spærrede veje, hvor der var op mod 1,5 meter vand.

Læs også: Købmagergade spærret grundet massiv regn

Regnen har nu mere eller mindre sluppet sit tag om Fredericia, men der er stadig store vandmasser på vejene rundt om i kommunen. Blandt andet er krydset ved Strandvejen/Holstensvej stadig dækket af vand.

Læs også: Fredericia står under vand: TrekantBrand rykker ud til massevis af oversvømmelser

Men der er som bekendt aldrig noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet. For Sune Østergaard er vandet en anden vej at komme frem – så han fandt sin kajak frem og sejlede gennem Fredericias gader.

Regnvejret har også medført flere aflyste fodboldtræninger, og hos EGIF Fodbold måtte man aflyse en fodboldkamp mod et hold fra USA, og i stedet blev tiden brugt på fællesspisning.

Også i Føtex City har regnen gjort sig indtog. Folk gled rundt i vandet, som børnene elsker at plaske rundt i, men der er i gang med at blive tørret op efter det voldsomme skybrud.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN
https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia