Region Syddanmark vil snarest muligt indlede en dialog med de mindre syddanske øer om, hvordan man kan tilbyde vacciner til borgere i de mindre øsamfund.

Region Syddanmark vil inden for et par uger indlede en dialog med repræsentanter for de syddanske småøer og kommunerne med henblik på at finde frem til, hvordan vaccination af beboerne gribes bedst muligt an.

Beslutningen kommer, efter Sundhedsstyrelsen har åbnet for, at beboere på de små øer kan vaccineres på én gang uden hensyn til vaccinationsgrupper.

Koncerndirektør Kurt Espersen siger:

– Fra Region Syddanmarks side vil vi rigtig gerne gå i dialog med de mindre syddanske øer for at finde frem til en løsning, som alle kan være tilfredse med. Vaccinationen af beboere på de mindre øer indebærer udfordringer – særligt i forhold til transport – som ikke i samme grad gør sig gældende på de større øer eller i de landfaste områder. De udfordringer vil vi gerne være med til at løse i fællesskab, fx ved at vi kommer ud og vaccinerer alle borgerne på øen på samme dag.

Udfordringerne drejer sig udelukkende om de mindste øer i Syddanmark, da der på de større øer – eksempelvis Ærø og Fanø – er etableret lokale vaccinationstilbud, hvor borgerne kan vaccineres, efterhånden som de modtager invitationen til vaccination.

De mindste syddanske øer har sammenlagt omkring 800 beboere og tæller:

Avernakø
Barsø
Birkholm
Bjørnø
Baagø
Drejø
Hjortø
Lyø
Mandø
Skarø
Strynø
Aarø

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer