Historisk set har jobcentrene i Danmark oplevet en stor udvikling, og adskillige regeringer har forsøgt at finde formularen på, hvordan man aktiverer flere borgere og får dem i arbejde. Nu har den socialdemokratiske regering med et udspil, der har et stort fokus på nytteindsats, sat rammerne for en arbejdslogik, som man ikke har oplevet tidligere.

Arbejdsformidling blev sat i værk med det formål at etablere en kontakt mellem en virksomhed og en jobsøgende borger, som tilbage i tiden blev udført af Arbejdsformidlingen, AF. De varetog opgaver, som der handlede om at få ledige mennesker i samfundet tilbage på arbejdsmarkedet, hvor de især tog sig af ufaglærte og kortuddannede, mens kommuner formidlede beskæftigelsemuligheder til borgere, der var på offentlig forsørgelse.

Denne organiseret bistand blev drastisk ændret efter kommunalreformen i 2007, hvor AF blev lagt sammen med kommunale centre, hvor der blev oprettet de såkaldte ’’jobcentre’’. Der er over 90 jobecentre i Danmark, som i fællesskab med den enkelte borger skal finde det rette job. Dertil foretages arbejdsformidlingen af blandt andet a-kasser og fagforeninger, men det sker ikke i så høj grad som arbejdsformidlingen hos jobcentre.

Formålet med etableringen af jobcentrene i 2007 var at tilbyde en strukturet og mere ensartet service, så borgerne hurtigst muligt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Jobcentret har dog ikke oplevet den største ros i de sidste par år, da der er en generel holdning om, at man som borger kan være fanget i jobcentret i for lang tid. Som modsvar har jobcentrene været aktive med nytteindsatsen, hvor strategien er at aktivere ledige borgere, som findes i adskillige aldersgrupper.

Nytteindsatsen er nemlig målrettet, så den enkelte ledige skal arbejde for sin ydelse, og har som formål at motivere ledige til hurtigst muligt at søge mod job eller uddannelse. Ledige i nytteindsatsen skal udføre samfundsnyttige opgaver, der enten kan være på et kommunalt, regionalt eller statsligt niveau, hvilket skal give de ledige borgere en fornemmelse af, at de indgår i et arbejdsfællesskab.

I sidste uge blev der investeret yderligere i nytteindsatsen i form af den socialdemokratiske regerings reformudspil ’’Danmark kan mere 1’’. Et af forslagene tager udgangspunkt i at opskalere nyttejobsindsatsen, hvor intentionen er, at dem der kan arbejde, skal stå til rådighed for arbejde.

Regeringen har præsenteret en beskæftigelsesstrategi, der foreslår, at omkring 20.000 kontanthjælpsmodtagere skal udføre 37 timers nytteindsats for ydelsen.

Dermed opstår spørgsmålet om, hvad skal de 20000 kontanthjælpsmodtagere så lave, og her er eksemplerne mange. Det kan være, at borgeren skal vaske skilte, skulpturer, Græsslåning og oprydning på shelterpladser (kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering).

Dermed kan kontanthjælpsmodtagerne blive sat ude for at lave arbejdsopgaver, hvor man står for renoveringsopgaver, til algebehandling og afvaskning af mindesten. Det falder ikke i god smag hos alle borgere, men her har beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S), sagt, at det vigtigste er ikke, hvad man laver, så længe man kommer ud af døren og får en fornemmelse af, man er en del af arbejdsmarkedet.

Hos fagforeningen 3F så handler det om, at man ikke laver lovgivning, der ender med, at man tager andres job. Det er til trods for, at fagforeningen er begejstret for, at Folketinget har et øje for arbejdsmarkedets parter. Dog skal man ifølge 3F passe på, at nyttejobsordning ikke stigmatiserer specifikke befolkningsgrupper, eller at man bruger tid på at tilegne sig kvalifikationer, som der ikke er efterspørgsel efter på arbejdsmarkedet.

Derudover er man bekymret for, at der ikke bliver taget hensyn til borgere, som er sygemeldte. Det vil man ifølge beskæftigelsesministeren ikke glemme, da hovedpointen er, at man skal deltage det, man kan.

De nyeste tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at 41 procent af dem, der er målgruppen for nytteindsatsen, er jobparate, mens de resterende 59 procent er aktiveringsparate.

Et vigtigt element af regeringens seneste udspil er, at der er fokus på kontanthjælpsmodtagere, som har været i kontanthjælpssystemet i tre ud af fire år, og som ikke har bestået minimum Prøve i Dansk 2 eller gennemført 6. klasse. Regeringen har derfor målrettet indsatsen ved at have en gren med i deres reform, som hedder ’’”borgere med integrationsbehov”. Regeringen mener, at kvinder med baggrund i ikke-vestlige lande skal tage et nyttejob, hvis de ikke kan finde et arbejde. På den anden side viser beregninger, at arbejdspligten vil kun få 250 af de 20.000 ud i et rigtigt arbejde.

Det er ikke tallene, som den socialdemokratiske regering fokuserer på, da det handler for dem om at sende et slagkraftigt signal om bidrage til arbejdsmarkedet.

Som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) formulerede det på et pressemøde, så ’’alle skal ud og møde et sted. Der er nogle, der har kørt lidt for meget på frihjul’’.

Det er ikke alle kommuner, der er enige i regeringens seneste udspil, idet hovedargumentet er, at nytteindsatsen ikke bringer folk tættere på et job.

Endnu en udfordring, som regeringen kan blive kritiseret for, er beskrivelsen af problemet med manglende arbejdskraft. Virksomheder og diverse brancher higer efter kvalificeret arbejdskraft. Med det menes der, at man mangler medarbejdere, som har kompetencer til at håndtere specifikke og komplekse opgaver, der kræver uddannelse og erfaring. Dermed kan signalet til kvinder med ikke-vestlige baggrund forstås som stigmatiserende, da man henvender sig mod målgrupper, som ikke nødvendigvis besidder de kvalfikationer, som virksomhederne efterspørger.

Formanden for Social- og Beskæftigelsesudvalget i Fredericia, Peder Tind (V), er fortaler for nytteindsatsen. Så længe borgerne får en meningsfuld opgave, der har en gevinst for borgeren og samfundet, ser han det som et område, som man skal investere i:

– Det skaber et arbejdsfællesskab, fordi man har noget at stå op til. Ud over at man styrker ens sociale relationer, så får man nogle kompentencer, der kan bane vejen til arbejdsmarkedet. Der er 246 jobparate borgere i Fredericia, som er klar til at tage et job, og her skal være hurtige og bedre til at give dem en nytteindsats, siger han.

Helt praktisk kan kontanthjælpsmodtagere opleve, at de kun kan få kontanthjælp ved at dføre en nytteindsats 37 timer om ugen. Det kan, ifølge regeringen, eksempelvis være at samle skrald i skove eller cigaretskodder på stranden. Indsatsen skal blandt andet finansieres gennem besparelser på beskæftigelsesindsatsen i kommunerne, hvilket Formand for Kommunernes Landsforening og borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard er kritisk over for:

– Det er en tung administrativ byrde at løse og samtidig en tung driftsmæssig opgave, der ligger her. Og vi kan ikke rigtig få øje på den finansiering, der skal løse det her, siger KL-formanden.

Helt grundlæggende har regeringen præsenteret en arbejdslogik, som er skelsættende for opfattelsen af den danske arbejdsmodel. Man forsøger at aktivere flere borgere ved at sende dem ud på nytteindsatser, som skal fuldføres, før man eksempelvis kan få offentlige ydelser. Signalet er klart fra regeringen, og det er også blevet tagt imod med kyshånd hos oppositionen, der ser det som en positiv retning. Altså har udspillet delet vandene, og hvorvidt udspillet vil have en positiv effekt vil tiden fortælle.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her