Regeringen og KL har indgået en aftale om rammerne for kommunernes økonomi i 2023. Med økonomiaftalen har parterne aftalt et anlægsniveau på 18,5 mia. kr. i 2023, som er væsentligt lavere end i 2022. Det aftalte niveau skal ses i lyset af den ekstraordinære situation, hvor inflationen er den højeste i over 35 år, og hvor der er behov for at frigive kapacitet til den grønne omstilling. Det skriver parterne i en pressemeddelelse onsdag aften.

Samtidig løfter regeringen den kommunale serviceramme med 1,3 mia. kr. Dermed dækker regeringen som lovet den demografiske udvikling, så pengene følger med når der heldigvis kommer flere børn og ældre.

Med årets økonomiaftale har regeringen og KL aftalt et anlægsniveau på 18,5 mia. kr. Siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007 har anlægsniveauet kun en gang været lavere. Kommunernes serviceramme bliver i 2023 løftet med 1,3 mia. kr. til bl.a. at dække det demografiske træk. Aftalen bygger oven på de tre seneste økonomiaftaler, hvor kommunernes økonomi er blevet løftet med 4,6 mia. kr. Regeringen og KL er samtidig enige om, at kommunerne skal reducere forbruget af eksterne konsulenter med yderligere 75 mio. kr. i 2023, 200 mio. kr. i 2024 og 350 mio. kr. 2025.

Parterne er også enige om at samarbejde om at frisætte kommunerne igennem velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet. Det skal bidrage med frihed til lokalt at nytænke opgaveløsningen til gavn for børn, elever og ældre. Derudover er parterne enige om, at der også skal indgås velfærdsaftaler med fire kommuner på beskæftigelsesområdet, hvilket regeringen vil søge Folketingets opbakning til.

– Vi står i en ekstraordinær situation med den højeste inflation i over 35 år. Økonomien buldrer derudaf, og derfor er det rettidig omhu at stramme op – særligt bygge- og anlægssektoren, hvor aktivitetsniveauet er højt. Samtidig leverer vi på vores løfte om at pengene følger med, når vi heldigvis bliver flere børn og ældre i de kommende år, siger finansminister Nicolai Wammen.

Christian Rabjerg Madsen. Foto: AVISEN

– For sammenhængskraften i Danmark er det vigtigt, at vi med aftalen øger særtilskudspuljen, så vi holder hånden under de mest vanskeligt stillede kommuner samtidig med, at vi øger grundtilskuddet til de kommuner, der modtager flest fordrevne ukrainere. Med aftalen ser vi også fremad, når vi hæver ambitionsniveauet for velfærdsaftalerne, og inviterer alle kommuner med i den videre udvikling af velfærdssamfundet, ligesom vi vil arbejde for som noget nyt at etablere velfærdsaftaler på beskæftigelsesområdet, siger indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen.

Kommunerne får med aftalen under ét dækket nettomerudgifter vedrørende fordrevne fra Ukraine i 2022 på 0,2 mia. kr.

Regeringen og KL er med aftalen enige om kompensation for kommunernes nettomerudgifter, der afstedkommer af COVID-19, så de ikke går ud over den borgernære velfærd. Der er på den baggrund enighed om, at kommunerne kompenseres for i alt 0,8 mia. kr. i 2022.

Læs Aftale om kommunernes økonomi for 2023

Læs faktaark om kommunernes anlægs- og serviceudgifter 

Oversigt over hovedelementer i aftalen

  • Løft af den kommunale serviceramme i 2023 på 1,3 mia. kr., der bl.a. skal dække den demografiske udvikling i takt med, at der bliver flere børn og ældre.
  • Yderligere reduktion af konsulentforbruget i 2023 på 75 mio. kr. stigende til 350 mio. kr. i 2025, således at kommunerne i alt nedbringer konsulentforbruget med 1,6 mia. kr. i 2025.
  • Ramme til investeringer på 18,5 mia. kr. Heraf gives et tilskud på 1,0 mia. kr. i 2023 til grønne investeringer.
  • Kompensation af kommunernes nettomerudgifter vedr. fordrevne fra Ukraine på 0,2 mia. kr. i 2022.
  • Kompensation af kommunernes nettomerudgifter som følge af COVID-19 på 0,8 mia. kr. i 2022.
  • Samarbejde om at udbrede velfærdsaftaler på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet til alle landets kommuner fordelt på de tre områder, samt at der indgås velfærdsaftaler med fire kommuner på beskæftigelsesområdet.